Naturens Vidundere

203 Bierne straks fat paa V ærket og indbalsamerei’ det døde Legeme, hvis Tilstedeværelse truer med at skade dem. I dette Øjemed spreder Arbejderne sig rundt om paa Markerne for at samle den Harpiks, hvormed Bladknopperne er overtrukne; thi dette Emne træder hos dem i Stedet for de gamle Ægypteres Essenser og Aloe. Med dette omgiver Bierne den døde Snegl lige saa tæt, som Mumierne blev om viklede med de smalle Tøjstrimler, og de lægger tillige rundt om dens livløse Legeme et tykt og fast Lag, som hindrer den i at raadne. Dersom det i Stedet for en nøgen, fra alle Sider saarbar Skov- snegl, er en med Hus udstyret Havesnegl, der hindrer Bistadets Ro, saa gaar det hele for sig paa en helt anden Maade. Saa snart Svær- men angriber denne Snegl, kryber den nemlig straks ind i sit Hus, sætter dette fast imod Stadets Gulv og er saaledes sikret imod et- hvert Overfald. Da imidlertid dens Tilstedeværelse volder Uro, klæber man den fast til Stedet. Arbejderne lægger nemlig en hel Indfatning af Harpiks rundt om dens Hus, hvorved dette limes fast til Kuben. Sneglen er nu afskaaret fra at slippe ud, og der er da ikke andet til- bage for den end at omkomme i sit eget Hus. I Stedet for at opregne en Mængde hyppigt omtalte Eksempler paa Insekternes vidunderlige Snille vil vi imidlertid nøjes med at fremdrage nogle af de nyere Forskningers Resultater angaaende visse interessante Forhold hos det Dyr, der allerede i Oldtiden havde naaet et saa stort Ry, at det hed: »Gak til Myren, Du Daare, og bliv vis\« Træk af Myrernes Liv. Medens Biernes og Hvepsenes Reder — saa kunstfærdige de end er — viser stor Ensartethed, udmærker Myrernes Reder sig netop ved det modsatte. En større Mangfoldighed end her lader sig næppe tænke. De enkelte Arters Reder afviger fra hverandre ikke blot i Henseende til Form, men ogsaa til Materiale, Konstruktion, indre Indretning og Valg af Byggeplads. Men ikke nok hermed, — en og samme Art bygger forskelligt ejter de forskellige ydre Forhold. Saaledes fortæller den udmærkede Gransker af Myrernes Liv, Schweizer-Zoologen Forel, at »en og samme Art paa Alperne bor under Sten, der opfanger Solstraalerne, men i Skoven bor i varme, møre Stubbe og i fugtige Enge i hvælvede Jordhobe«. Myrernes Tilpasningsevne i saa Henseende er ofte lige-