Naturens Vidundere

204 frem forbavsende. En brasiliansk Myre-Art, der ellers bygger Rede paa Jorden i gamle Træstubbe, anlægger i de regelmæssig og perio- disk oversvømmede Egne langs Amazonflodens Bredder sine Reder højt oppe paa Træerne. Man kender ogsaa Eksempler paa, at Myrer, der ad kunstig Vej — ved Menneskets Indgriben — er bievne udsatte for nye, stærkt forandrede Livsbetingelser, hurtig forstaar at læmpe deres Rede- bygning derefter. Forel førte saaledes en Koloni af algier&ke Myrer over til Schweiz, hvor de straks byggede sig en Rede svarende til den hjemlige; men det viste sig snart, at de i deres nye Hjem maatte regne med andre Fjenders Angreb end i Algier, og særlig med An- greb af visse Biller. Mod disse nye Fjender søgte de at værge sig ved at formindske Redens Indgangsaabning, der i Algier normalt er meget stor, og sluttelig tilstoppede de den næsten helt med Jord. Næppe noget andet Forhold i Myrernes Biologi godtgør saa slaaende — skri- ver en nyere Myre-Biolog —, hvor absurd Tanken om automatisk, mekanisk Refleksvirksomhed hos Myrerne er, end netop den store Foranderlighed og Tilpasningsævne. disse smaa Dyr viser ved Rede- bygningen. Til en enkelt Stat eller et enkelt Myresamfund svarer ikke altid en enkelt Rede; der forekommer ogsaa Tilfælde, hvori en Stat breder sig over et stort Antal Reder, der er Kolonier af Moderreden. Saa- danne Kolonier staar da ved Veje i Forbindelse dels med hverandre, dels med Stamreden, og mellem Beboerne af disse Reder er der sta- digt og venskabeligt Samkvem. Aarsagerne til Kolonidannelsen er oftest Overbefolkning, men kan ogsaa være Hensyn til Luftcirku- lation, Temperatur, Næringsmangel o. s. v. En vis Maksimalstørrelse for Rederne — forskellig efter de forskellige Arter og Lokaliteter — overskrides derfor ikke. Fortsættes Myrestatens Vækst derud over, begynder Kolonidannelsen. * * * Som Myrernes Redebygning — om Pladsen tillod det — kunde give Stof til et langt Kapitel, saaledes ogsaa deres mange forskellige Maader at bjerge Føden paa — deres »Næringsveje«. Det er en be- kendt Sag, at der er Myrer, som paa primitiv Vis ernærer sig ved Jagt og lever af Rov, medens noget højere udviklede Myresamfund eller Stater med Forkærlighed har kastet sig over »Kvægavl« og holder Bladlus som »Køer« paa Stald, fodrende og plejende dem saa om- hyggeligt som nogen Kvægopdrætter. Lige saa vel kendt er det, at