Naturens Vidundere

205 <Ler findes saakaldte »agerdyrkende« Myrefolk, der, om de end ikke saar »Myrerisen«, saa dog sanker den i Lade og anvender det ind- høstede Korn til en Slags Maltfabrikation, hvorved Frøenes Stivelse omdannes til Sukkerstof, Myrernes særlige Lækkerbidsken. Af Ager- bruget har altsaa her udviklet sig en endnu mere kompliceret Næ- ringsvej — Industrien], Med andre Ord: Myrernes Næringsveje viser os en hel Række Udviklingstrin, svarende ganske til Næringsvejenes Udvikling fra primitive Folkeslags op til Nutidens vel organiserede Staters. At imidlertid ogsaa Havebrug, og endda en saa raffineret Form derfor som Svampedyrkning, er repræsenteret blandt Myrestaternes Erhverv, blev det forbeholdt den nyere Tids Biologi at dokumentere. Det er særlig de to Forskere, Englænderen Belt og Tyskeren A. Møller, hvis Studier over de mellem- og sydamerikanske bladskærende eller rettere bladklippende Myrer har bragt overraskende Resultater for Dagen i saa Henseende. Da denne Side af Myrernes Virksomhed er forholdsvis mindst kendt, skal vi dvæle nærmere derved, idet vi benytter en i Tidsskriftet »Naturen og Mennesket« givet Fremstilling: Om Bladklippernes Ødelæggelse af Vegetationen skriver Belt: »Næsten alle Rejsende i det tropiske Amerika har beskrevet Blad- klippernes Hærgninger, deres Mylr af omhyggelig anlagte Stier gen- nem Skovene, deres ustandselige Udholdenhed i at plyndre Træerne for alle deres Blade, da de ikke skaaner andet end Midtribben og nogle faa Bladrester. Talrige unge Plantninger af Appelsiner, Mango og Citrontræer er bievne ganske ødelagte. Atter og atter har man i Nicaragua paa mit Spørgsmaal om, hvorfor der ikke dyrkedes Frugt- træer, svaret: det nytter ikke, Myrerne æder dem op. — Det første Bekendtskab med dem gør en Fremmed sædvanlig, naar han i Skov- brynet træffer paa en med Myrer mylrende Sti; én Afdeling slæber Bladstykker saa store som en 25-Øre og bærer disse højt mellem Kindbakkerne; en anden iler i modsat Retning, uden Byrde men ivrig efter igen at hente en saadan. Følger han denne sidste, føres han til unge Træer eller Buske, som Myrerne klatrer op paa. Der stiller enhver sig paa Randen af et Blad og begynder at klippe et kredsformigt Udsnit af dette ved Hjælp af sine sakslignende Kind- bakker, idet den drejer sig om Bagbenene som Midtpunkt. Naar Stykket er næsten afklippet, sidder Myren endnu derpaa, og det ser ganske ud, som den skulde falde til Jorden sammen dermed; men naar Stykket endelig er helt løsnet, ser man næsten altid, at Myren har holdt sig fast med et Ben uden at dratte ned med Stykket. Hur- tig retter Myren sig op, bringer sin Byrde i en hensigtsmæssig Stil-