Naturens Vidundere

206 ]ing og begiver sig paa Tilbagevejen. Følger man den fremdeles, ser man, at den sammen med mange andre uden at standse iler hjem ad den jævne, udglattede Sti. Denne forener sig med andre Stier, som alle mylrer med flittige Arbejdere og tilsidst udmunder i Hovedvejen, der ofte er 7 til 8 Tommer bred og mere befærdet end Gaderne i Lon- dons City. Har Myren tilbagelagt nogle hundrede Alen, har den naaet Tuen. Denne bestaar ofte af lave, brede Høje af brun, leragtig Jord, og omkring denne er Buskene gaaede ud, fordi deres Knopper og Blade idelig er bievne af bidte. Under høje Træer, inde i Skoven, byg- ger Myrerne ingen Tuer, fordi, som jeg troer, Ventilationen i deres underjordiske Gange derved vilde hæmmes, og maaske ogsaa for at undgaa Dryppet fra Træerne. I Reglen finder man Myreboerne i Skovbrynet, ved Randen af Lysninger eller brede V eje, hvor Solen har Adgang. Fra alle Kanter fører Myre veje til Tuen, alle my Irende fulde af ivrige Arbejdere med Blaclbyrder. Saa langt Øjet kan skelne deres- zarte Former, ser man »Parasolmyrerne« (som de ogsaa kaldes) nærme sig Midtpunktet og forsvinde med Bladstykkerne i de talrige Skakter. De tilbagevendende, ubelæssede Myrer er tildels skjulte mellem de andres store Byrder, og de rastløse Skarer gør et imponerende Ind- tryk; man spørger uvilkaarligt sig selv: Hvilke Skove kan staa imod saadanne Fjender? Hvorledes er clet muligt, at ikke hele Vegeta- tionen er bortædt? Visselig kunde kun Tropenaturens umaadelige Frodighed og ustandselige Produktionsævne holde Stand imod en saadan Ødelæggelse!« I Reglen træffer man kun Myrerne paa deres banede Stier og Hulveje, og først i Nærheden af Plyndringsstedet fordeler Arbejderne sig, og enhver maa alene søge sin Byrde, afklippe den og ad den bedst mulige Vej skaffe den hen til Stien for at slutte sig til sine Kamme- rater. Ogsaa i Retning af Myretuen ser man stedse ubelæssede Myrer løbe frem og tilbage uden synligt Øjemed. Disses Bestilling faar man dog snart Oplysning om: Stien beskadiges let, af Regnskyl, af Dyr og Mennesker, som krydser den. Møller afbrød saaledes flere Gange med Vilje en Sti ved en Jordvold; de ankomne Bladbærere stand- sede, løb til højre og venstre og fandt endelig igen den rigtige Vej. Saaledes bar ogsaa andre ubelæssede Myrer sig ad, der kom fra Tuen, men adskillige gav sig efter en kort L ndersøgelse af Skaden til at udbedre denne. Antallet af disse > Vej inspektører« formerede sig snart, aabenbart paa Foranledning af de Myrer, som forhen løb frem og tilbage, tilsyneladende uden Maal, og i kort Tid var Hindringen bragt