Naturens Vidundere

207 til Side. Hver Gang fik Møller det Indtryk, at de Myrer, som var dragne ud efter Byrder, ligesom de, der allerede havde hentet saa- danne, kun anstrængte sig for at komme forbi Hindringen over- ladende Skadens Udbedring til dem, som havde Opsigt over Stien. Spærrer man denne med Blad- eller Træstykker, som en Myre alene ikke kan bære, forener flere sig om Arbejdet, men aldrig lagde Møller Mærke til, at Myrerne derved lod deres Kræfter virke sammen til det ønskede Formaals Fremme: flere trak i forskellige Retninger, saa at den ene hindrede den anden, og det heldige Resultat syntes snarere at være et Resultat af Tilfældet end af Overvejelse. Paa samme Maade løber Myrerne ofte imod hinanden og trænger hinanden hensynsløst til Side, aabenbart kun opfyldte af for enhver Pris at naa deres MaaL Ikke sjælden lod mindre Myrer sig befordre paa en større Myres Blad- stykke, der iforvejen vejede omtrent det dobbelte af dennes Vægt. Under- n\ tiden løber en Myre tilbage i den gale Cu'x fy Retning, men vender igen om, aaben- w) bart vist til Rette af de mødende. En Gang imellem taber en sin Byrde, der n a i da snart tages op og bæres til Tuen Fig in. Biadkiip af CwpAea-pianten, ud- af en anden førte 1 henholdsvis 5 Og 4 Minutter af en Bladkllppermyre, Atta discigera. Midt inde i Skoven har Myrerne de største Vanskeligheder at overvinde for at bane sig Vej, der ofte krydses af Bække, Skrænter og nedfaldne Træstykker. Deres store Orienteringsævne sætter dem i Stand til altid at finde den mest hen- sigtsmæssige Vej, og de er i Stand til tilsyneladende uden Vanske- lighed at klatre op over lodrette, indtil en Snes Meter høje Skrænter eller endog udhængende Klipper uden at tabe deres Byrder. Vand- løbene passeres enten over naturlige Broer, f. Eks. af Lianer eller Palmeblade, eller gennem underjordiske Tunneler. Efter at vi saalecles har lært Myrernes Veje at kende, tænker vi os hensat til Plyndringsstedet, hvor vi ser dem bestige de Planter, hvis Blade de eftertragter. Kindbakkerne danner det Redskab, hvormed de udklipper Blad- stykker. Deres forreste, skarpe Rand er krummet, saaledes at de ved Spidsernes første Berøring danner en O-formet Aabning; ved nærmere Berøring krydses Spidserne, og Apparate! virker som Bladene paa en Saks. Randen er besat med Tænder, der dog ikke er videre skarpe, og hvor Kindbakkerne træffer paa Bladribber, maa Klipningen fore- tages flere Gange paa samme Sted, idet de da skiftevis griber over hinanden. Man begriber derfor let, hvorfor Myrerne altid maa begynde