Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
208 deres Snit fra Bladranden og aldrig skærer Stykket ud af Midten. Snittet føres nu videre i en Buelinie, idet Myren altid drejer sig om sit bagte Benpar som Midtpunkt. Heraf forstaas ogsaa, at mindre Myrer udklipper mindre Stykker end større, og ved nogen Øvelse kan man paa Fig. 118. Bladklippermyrer paa en udplyndret Aipi»j-Plante. Størrelsen af et udklippet Bladstykke se, hvilken Art der har været paa Spil. Nær- mer Snittet sig atter til Blad- randen, stilles Myrens Dygtig- hed paa en haard Prøve, som den dog næsten altid kommer godt fra: den sidder som om- talt paa Bladstykket, men lige før det sidste Klip ser man, hvorledes den flytter et eller helst to Ben over paa den fastsiddende Del af Bladet; idet Stykket falder, rives den lidt med, men klynger sig fast, ofte kun ved ét Ben, medens den med begge For- benene griber sin møjsommelig erhvervede Byrde og dernæst bærer denne bort med Kindbakkerne. Det er næsten ubegribeligt, hvorledes de smaa Dyr kan transportere saa store Byrder. Næsten altid bærer Myren Stykket, der kan være mere end fire Gange saa langt som Dyret, med Byrdens Tyngdepunkt lige over sit Hovede, og hvad enten den maa klatre op. eller ned, kan man ikke se nogen Aftagen i dens Marchhastighed, men ofte standses den en Tid ved Forhindringer, som den forhen, uden Byrde, ikke paaagtede. Af og til kniber det med at komme forbi Sidestilke paa Vejen nedad Planten, men aldrig har Møller set, at nogen Myre lod sin Byrde falde; den synes ganske vokset sammen dermed og giver sig ikke tilfreds, før den har tiltvunget sig en Gennem- eller Overgang for ofte faa Skridt nedenfor igen at komme i samme Forlegenhed. Byrden holdes saa fast, at Myren bliver hængende derved, naar hin løftes op med en Pincet. — Der fremkommer nu det Billede, som enhver Rejsende i det tropiske Sydamerika kender: hine Rækker af ejendommelig formede Blad- stykker, der ser ud, som om de selv bevægede sig, da man ikke straks ser Myrerne under »Parasollerne«. Ovenstaaende Tegning (Fig. 118) er kun et svagt Forsøg paa at anskueliggøre de smaa Dyrs Kraftydelser