Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
deres Snit fra Bladranden og aldrig skærer Stykket ud af Midten.
Snittet føres nu videre i en Buelinie, idet Myren altid drejer sig om
sit bagte Benpar som Midtpunkt. Heraf forstaas ogsaa, at mindre
Myrer udklipper mindre Stykker end større, og ved nogen Øvelse
kan man paa
Fig. 118.
Bladklippermyrer paa en
udplyndret Aipi»j-Plante.
Størrelsen af et udklippet Bladstykke se, hvilken Art
der har været paa Spil. Nær-
mer Snittet sig atter til Blad-
randen, stilles Myrens Dygtig-
hed paa en haard Prøve, som
den dog næsten altid kommer
godt fra: den sidder som om-
talt paa Bladstykket, men lige
før det sidste Klip ser man,
hvorledes den flytter et eller helst to Ben over
paa den fastsiddende Del af Bladet; idet Stykket
falder, rives den lidt med, men klynger sig fast,
ofte kun ved ét Ben, medens den med begge For-
benene griber sin møjsommelig erhvervede Byrde
og dernæst bærer denne bort med Kindbakkerne.
Det er næsten ubegribeligt, hvorledes de smaa
Dyr kan transportere saa store Byrder. Næsten
altid bærer Myren Stykket, der kan være mere end
fire Gange saa langt som Dyret, med Byrdens
Tyngdepunkt lige over sit Hovede, og hvad enten
den maa klatre op. eller ned, kan man ikke se
nogen Aftagen i dens Marchhastighed, men ofte
standses den en Tid ved Forhindringer, som den
forhen, uden Byrde, ikke paaagtede. Af og til
kniber det med at komme forbi Sidestilke paa
Vejen nedad Planten, men aldrig har Møller set,
at nogen Myre lod sin Byrde falde; den synes
ganske vokset sammen dermed og giver sig ikke
tilfreds, før den har tiltvunget sig en Gennem-
eller Overgang for ofte faa Skridt nedenfor igen
at komme i samme Forlegenhed. Byrden holdes saa fast, at Myren
bliver hængende derved, naar hin løftes op med en Pincet. — Der
fremkommer nu det Billede, som enhver Rejsende i det tropiske
Sydamerika kender: hine Rækker af ejendommelig formede Blad-
stykker, der ser ud, som om de selv bevægede sig, da man ikke straks
ser Myrerne under »Parasollerne«. Ovenstaaende Tegning (Fig. 118) er
kun et svagt Forsøg paa at anskueliggøre de smaa Dyrs Kraftydelser