Naturens Vidundere

209 og er, hvad Størrelsen og Form angaar, en nøjagtig Kopi efter Na- turen. Medens de Myrer, der stiger ned ad Hovedstænglen, bærer almindelige Bladstykker, ser man en Arbejder til højre slæbe paa en usædvanlig stor Byrde, et Stykke af en Bladstilk. Møller vejede to saadanne Bjælker og de Myrer, der bar dem: de første vejede til- sammen 82 mg., og begge Dragerne mellem 9 og 10 mg., eller en- hver bar en Bjælke, der var mere end 4 Gange saa lang og vejede 9 Gange saa meget som den selv — ikke paa en jævn Sti, men ned ad en glat, næsten lodret Væg. De almindelige Byrder er ikke saa tunge. 13 Byrder, omtrent sva- rende til de i Fig. 118 afbildede, vejede 74 mg., Myrerne, som bar dem, 39 mg.; her var altsaa Forholdet mellem Legemsvægt og Byrde omtr. 1 : 2. I andre Tilfælde var Forholdet 1 : 3, og flere Gange fandt Møller, at en enkelt Arbejder kunde slæbe Byrder, der var 9 Gange saa tunge som den selv. Paa en meget befærdet Sti kom i Løbet af et Kvarter 217 belæssede Myrer forbi et Punkt, tilsammen befordrende 3 Gram Bladmasse til Tuen. I Tuens eller Myreboets Bygningsplan er der i Almindelighed ikke Tale om nogen regelmæssig fulgt Byggeplan eller gennemført Symmetri. For det meste benyttes naturlige hule Rum, f. Eks. i raadne Træstammer, men Myrerne kan ogsaa selv udgrave Boet i Jorden, og Loftet bestaar da hovedsagelig af de afklippede Blad- stykker med Ranker af Slyngplanter og Stilke til Støtte. Kun i et Punkt stemmer alle Myreboer overens: i deres Indre finder man altid en løs, blød, graa og porøs Masse, der nærmest lig- ner en grov Badesvamp, hvis Hulheder er fulde af Myrer, Æg, Lar- ver og Pupper. Det er denne Masse, der danner Myrernes »Svampe- have« (Fig. 119). Figuren fremstiller i formindsket Maalestok et Fo- tografi, som Møller fik Lejlighed til at tage af en Del af en saadan Svampehave. Hyppig tjener mer eller mindre raadne Stammer til Anlæg af et Myrebo, hvis beskyttende Hvælving da dannes af den endnu faste Bark, hvis enkelte Huller tiistoppes af Bladstykker. Et saadant tildækket Hul forraadte ogsaa Tuen, hvorom her er Tale, og da Møller forsøgte at blotte denne, brast Barken itu som et langt Laag, og derunder kom Svampehaven til Syne i en Længde af 1% Meter, hvoraf en Del saa fotograferedes, før de forstyrrede Myrer fik Tid at tildække den med Bladdele. Disse Svampehaver er dannede af de til Tuen hjembragte Blad- stykker, der til dette Brug altid behandles paa følgende Maade: En- hver Myre klipper først sit Stykke midt igennem, og hver Halvdel Naturens Vidundere. 14