Naturens Vidundere

210 deles igen, og naar Stykkerne er klippede tilstrækkelig smaat, idet andre Myrer tager de nedfaldende Stykker op og behandler dem paa samme Maade, griber hver Myre et af de mindste Stykker, der nu ikke er stort større end et Myrehoved, mellem Forbenene, og ved Hjælp af Kindbakkerne æltes og blødgøres det til en lille Kugle. Be- handlingen udføres med den største Omhu og varer et Kvarterstid. Tilsidst tages den bløde Klump mellem Kindbakkerne og trykkes omhyggelig ind i Svampehaven. Den mikroskopiske Undersøgelse af Svampehaven viser os først Fig. 119. Svampehave af en Bladklippermyre (Atta discigera). Overhudsrester med Spaltaabninger, Haardannelser, Bladgrøntkorn, Stivelseskorn, Ring- og Spiralkar, alt i sønderdelt Tilstand, idet næ- sten alle Celler er ødelagte. Det blotte Øje genkender ikke Bladene i disse Klumper, og denne deres Hovedanvendelse er Grunden til, at man kun finder ganske faa af den Masse Bladstykker, som My- rerne slæbte ind i Tuen. Alt, som ikke benyttes til Loftet, er ar- bejdet sammen til denne Grød. Men dernæst ser man, at hele Massen er gennemvævet af fine, hvide Svampetraade (Mycelium), som lever paa og af de sammen- æltede Bladkugler, hvis Varme- og Fugtighedsforhold i Tuen særlig fremmer Svampens yppige Vækst. Rundt omkring i Hulrummene i Svampehaven danner nu Svampetrævlerne opsvulmede Klumper, der lige kan ses med det blotte Øje som hvide Punkter og bestaar