Naturens Vidundere

212 D. 10. Februar tog Møller fra en anden Tue noget af en Svampe- have, som bar rigelige Næringsklumper, rensede det fuldstændigt for Myrer og lagde det paa det øverste Rosenblad. Derpaa flyttede han forsigtig en af Myrerne op paa Svampehaven; denne løb straks tilbage til Sandet, og kort Tid efter kom andre frem og søgte ivrig omkring paa Rosenbladene. Endelig fandt de Svampehaven, der laa saa højt, at Møller bekvemt kunde iagttage den med en stærk Lupe, og da saa han, hvorledes de aad Næringsklumperne. Myren griber en saadan Klump med Kindbakkerne og river den løs; nu tager den Forbenenes Fødder til Hjælp, og mellem disse og de lidet aabnede Kindbakker drejes Maden uophørlig i forskellige Retninger og suges lidt efter lidt ganske op i Munden. Under hele Maaltidet er Føle- hornenes Spidser i uafladelig befølende Bevægelse omkring Føden. Bladklippermyrernes Arbejdere varierer meget i Størrelse, og de større henter Forraad til Boet, medens de mindre udfører alt Hjemme- arbejde. Belt formodede, at disse Dværgarbejdere især havde det Hverv at tilberede Svampehaven. Møller fandt imidlertid, at de var for smaa til dette Arbejde, men at de mindste Arbejdere — bortset fra deres Andel i Yngelplejen og andet husligt Arbejde — havde en anden højst vigtig og for Svampehavens Trivsel aldeles nødvendig Opgave — nemlig Rendyrkningen af den Svamp, der som Myrernes eneste Føde vokser paa den sammenæltede Bladmasse, og som hos de af Møller undersøgte Bladklippere mærkværdig nok altid bestod af samme Art. Paa deres Transport til Tuen kommer Bladstykkerne i Berøring med al Slags Dyre- og Planterester, fulde af forskellige Arter Svampe- traade og Sporer, der nødvendigvis maatte udvikle og formere sig i Tuen, hvis ikke de mindste Myrer uafladelig forhindrede dette ved deres Virksomhed som »Lugekoner«. I Virkeligheden fandt Møller ogsaa, at disse smaa Myrer trods deres store Antal havde nok at gøre med at rense Svampehaven for fremmede Svampearter, saaledes at kun en eneste Art kom til Udvikling, idet deres ringe Størrelse tillod dem at komme ind i enhver Krinkelkrog, og aldrig fandt han under Mikroskopet andre Svampetraade end af den Svamp, som frembringer Næringsklumper. Men Dværgmyrernes Arbejde gaar endnu videre. Fj ærner man nemlig Myrerne fra en Svampehave og over- lader den til sig selv, fremkommer der let fremmede Svampe, men dernæst lægger man Mærke til, at Dannelsen af Næringsklumperne snart ophører, og i deres Sted bedækkes Svampeliaven af lange For- meringstraade (Konidier), fulde af Sporer, saaledes som vi kender dem fra »Mug og Skimmel«. Det er ikke Dværgarbejdernes mindste