Naturens Vidundere

213 Opgave at forhindre denne Frugtdannelse, der ikke alene vilde øde- lægge Føden for Myrerne, men tillige hæmme dem i deres Færden omkring i Haven. Efter at Spørgsmaalet om Bladstykkernes Hovedanvendelse saa- Fig. 120. Bladklippermyrernes Kulturplante (Rozites gongylophora) som »Paddehat« udenfor Tuen. ledes var løst, stod tilbage nærmere at bestemme Myresvampens Natur og systematiske Plads. Dette maatte paa Forhaand betragtes som en overordentlig vanskelig Op- gave, da det meget sjæl- dent lykkes ved kunstig Kul- tur at faa en Svamps højeste Frugtform frem, naar man gaar ud fra de lavere, konidie- agtige Frugtformer, og dette lykkedes ej heller for Møller. Derimod bragtes der ham gen- tagne Gange »Paddehatte«, der var skudte frem ovenpaa Myreboer og ved Svampe- traade forbundne saaledes med Svampehaven, at der ikke kunde være Tvivl om, at de havde udviklet sig deraf. Ved at iagttage saadanne Findesteder i Naturen kunde han ogsaa forfølge en Hats Udvikling og vise, at den hen- hører til Skivesvampene. Fig. 120 fremstiller kun en mindre Del af en saadan Svampegruppe og formindsket; den største overhovedet iagttagne Hat havde et Gennemsnit af 16 cm. Som man ser, er det altsaa en ufuldkommen Kulturform af Svam- pen, som Myrerne kultiverer og spiser, og de forhindrer den i at ud- vikle lavere og højere Frugtformer, for at »Næringsklumperne« kan naa den højeste Grad af Udvikling. Den Del af Svampehaven, som ikke mere kan frembringe Næringsklumper, føres bort fra Tuen som Af- faldsstoffer, aflejres i »Møddinger« udenfor denne og erstattes af friske, bearbejdede Bladstykker. Myrernes Kultursvamp overføres let paa denne udmærkede »Næringsbund«, og »Rendyrkningen« tilvejebringes ikke ved nogen »Sterilisation« og »Indpodning«, men ved Dværg- arbejdermyrernes Virksomhed som »Lugekoner«.