Naturens Vidundere

VEGETATIONSBILLEDER Samliv mellem Planter og Dyr. Naar undtages det Gensidighedsforholcl, hvori mange Blomster staar til de for Bestøvningen nyttige Insekter, er Forholdet mellem Planter og Dyr jo som Regel alt andet end venskabeligt. Et afskrækkende Eksempel herpaa giver Sydamerikas bladskærende Myrer, hvis Hærgninger af Plantager nys omtaltes. Som glædelig Modsætning hertil maa da fremhæves de Tilfælde, hvor der mellem Planter og Myrer bestaar et virkelig intimt Samliv i bedste For- stand, til gensidig Hjælp og Nytte — en Slags »Symbiose«, som Bio- logerne kalder denne Form for organisk Samvær. Det er i Troperne, og fremfor alt i Sydamerikas Skovegne, at vi. møder de mest vidunderlige »Tilpasninger« til et saadant for begge Parter gavnligt Samliv. Vi maa et Øjeblik vende tilbage til de blad- skærende Myrer; thi netop deres Hærgninger har været medvirkende Faktor ved Dannelsen af en Gruppe gensidige Forbund mellem Plan- ter og Myrer, hvor Myrerne ligesom har ladet sig hverve til 1* orsvars- kamp mod deres egne Frænder! Et brasiliansk Mundheld siger, at i Brasilien er det Myrerne, der regerer. Dette er naturligvis at sætte Sagen paa Spidsen, men sikkert er det, at de bladskærende Myrer (Slægten Atta) har været og endnu tildels er en Svøbe for Brasiliens Land og Folk. Naar vi paany be- rører dette, er det, fordi vi paa Baggrund deraf lettere indser Be- tydningen af en Tilpasning som den, der nu skal omtales. I det brasilianske Skovlandskab er faa Træer saa hyppige og saa karakteristiske som Cecropia-Arterne, de Indfødtes »Vmbauba«, »Im- bauba« eller »Embauba« (Fig. 121). Hvorfor de er hyppige, vil vi straks komme til at forstaa. Karakteristiske er de ved deres Form, der mest af alt minder om en kæmpemæssig Kandelaber. Fra en rank Stammes Top skyder Grenene bueformig eller næsten vandret ud, oftest udelte og kim i Spidsen bærende et Knippe store, haand-