Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
218 Intet Under da, at Myrerne saa ihærdig forsvarer deres Vært- plante, — og at denne saa villig giver dem Husly og Føde. Hænder det, at et Træ af de myrevenlige eller saakaldte »myrmecophile« Ce- cropia-Arter ikke er bleven koloniseret, skal det nok blive ubarm- hjærtig plyndret af Bladskærerne. Erfaringen godtgør dette, — og heri ligger jo det bedste Bevis for, at de omtalte Bygningstræk hos Cecropia er virkelige Tilpasninger til et Samliv, en »Symbiose«, hvor begge Parter er baade ydende og nydende, — hvor der ikke gives et Æble bort, uden at der faaes en Pære til Gengæld! * * * Næppe fuldt saa intimt og nyttebringende for begge Parter — men maaske endnu heller ikke fuldtud opklaret — er et andet Sam- liv mellem Planter og Myrer, som har tiltrukket sig Biologernes Op- mærksomhed . At der eksisterer »agerdyrkende« Myrer, vil være Læseren be- kendt, og at de bladskærende Myrer nede i deres Bo dyrker spiselige Svampe, er tidligere omtalt; men at Myrer anlægger ligefrem Blom- sterhaver — endda i Form af »hængende Haver« er noget nyt, først skildret af den tyske Biolog E. Ule. I Amazonskovene ses der ofte paa Træers og Buskes Stammer og Grene store Knipper eller Hobe af forskellige Slags Blomster- planter. De Indfødte kalder dem »Tracua« og ved godt, at de bebos af Myrer; men først nylig er disse Myrereders Natur blevet nærmere undersøgt. Man antog, at Planterne var almindelige »Epifyter«, Vækster,, der af Mangel paa Lys er søgt til Vejrs fra den mørke Skovbund og har hæftet sig paa Grene og Stammer, et i Troperne saare hyppigt Fænomen, og man antog, at Planterne var de oprindelige, saaede ved Frøspredning af Fugle, Vinden osv., medens Myrerne først se- nere naar Epifyterne var udvoksede, benyttede sig af dem til at slaa Bo mellem deres Fletværk af Rødder, Stængler og Løv. Her- paa kender man nemlig mange Eksempler. Men Forholdet er et gan- ske andet, og netop det omvendte: Myrerne er de oprindelige Grund- læggere af hele den svævende Blomsterhave eller smukke »Blomster- ampel«, som den er blevet sammenlignet med (Fig. 125). Fra Be- gyndelsen. af anlægges der nemlig direkte paa Stammen eller Grenen et almindeligt Myrebo, bestaaende af en indvendig kamret Jord- masse, omgivet af et Hylster af fastere sammenkittet Jord; — men i Jorden findes Frø af flere forskellige, men dog bestemte Arter af Blomsterplanter, hvis Frø Myrerne selv har slæbt op og saaet i Redens Jord. Talrige Kimplanter skyder derfor snart frem og beklæder den