Naturens Vidundere

219 nyanlagte Rede, og alt som disse Planter vokser, dynger Myrerne mere og mere Jord udenpaa Reden, hvorved denne ikke alene bliver større, men tillige gennemvæves fastere og tættere af cle stadig voks- ende Redeplanter, hvis rigt forgrenede Rodnet i Boets Jordmasse gør lignende Nytte som Bindingsværk i en lerklinet Mur. Anlæggerne af disse Blomsterhaver er dels en større Myreform, Camponotus femoratus, hvis Reder ofte findes i 20—30 Meters Højde og derover, dels mindre Former af Slægten Azteca — den sam- me Slægt, vi kender fra Ce- cropia-Træerne, men andre Arter. De Planter, eller »Myre- Epifytere, der benyttes, er alle bærbærende, og ved Forsøg med at henlægge knuste Bær deraf paa et af Myrerne befærdet Sted, viste det sig, at disse hur- tig løb til, tog Frøene ud af Kødet og bar dem bort. At de virkelig bærer dem op til Reden, er utvivl- somt, idet Frøenes Mængde i et nyanlagt Myrebo er saa paafaldende stor, at den ikke kan forklares som Resultat af Frøspredning ved Fuglene. Desuden er det, som berørt, et bestemt Udvalg af Plan- ter, der vokser i Rederne, saa det er tydelig nok Myrerne, der selv vælger og saar dem. En af de mest imponerende af disse hængende Myrehaver er den her afbildede. Den er anlagt af den større Myreart (Camponotus fe- moratus) og beplantet med en Skov-Ananas eller Bromeliacé (Strepto- calyx angustifolia), hvis over 3 Meter lange, smalle og tornede Blade danner et tæt Knippe, paa én Gang udmærket Støtte og glimrende Værn for Myrernes Bo. En saadan Rede eller Myrehave kan have et Tværmaal af flere Meter og vejer — Jord og Planter tilsammen — adskillige Centner. Det er altsaa intet helt ringe Stykke Arki-