Naturens Vidundere

235 Løvspring. »Den skaber evig nye Former; hvad der er, var endnu aldrig; hvad der var, kommer ikke igen — alt er nyt og dog stedse det gamle.« Goethe: Fragment om Naturen. Kun den, der Aarevis har levet mellem Tropeskove, véd tilfulde at paaskønne et tempereret Klimas Veksel af Aarstider. Trods al deres sanseberusende Pragt vækker Tropedagenes evige Sommer nu og da en dump Uvilje hos Nordboen, en spontan Trang til Oprør mod Naturens stedsegrønne Maske. I et saadant Øjeblik omdigter hans feberhede Hjerne hver lysende Klodesky i Horisonten til et Bjerg med Sne- og Ismarker, hvorfra et lystigt Fygevejr kunde stryge hen over Urskovene og Palmerne og — om end kun for en Time — lade sit hvide Tæppe glide ned for den traditionelle Trope- dekoration. Gispende i Drivhus varmen foregøgler han sig vellystigt den Isnen, der vilde fare Naturen og ham selv gennem Marv og Ben. — Den stikkende Solbrand dræber hurtigt hans Illusioner. Mod- standsløs synker han tilbage i Tropenaturens forunderligt døvende Nirvanastemning og lader sig glide med Glemselens Strøm, bort fra Snebjergene, ind under Urskovens dunkle Paradishvælvinger, hvor alle Dage er ens — én Dag som tusind Aar og tusind Aar som én Dag. Men i den nordiske Skov virker Vaaren som en Nyskabelse, og selv det mest inkarnerede Bymenneske føler en svag Afglans af Na- turens Genopstaaen til Liv. Foraaret bliver her Symbolet paa alt revolutionært og nyt. Kun de, der kender Knoppernes og det unge Løvs Hemmeligheder, véd, at det nye blot synes nyt, og at det, som nu bryder frem til Liv, alt længe har spiret i Naturens Moder- skød. Den, der vil se med Eftertanke paa Træers og Buskes Løvspring, kan tage megen sund Lære af Naturen. Frem for alt vil han, ved at føre sine Iagttagelser over paa Menneskelivet, kunne lære, at selv de dybestgribende Forhold kan omskabes, naar man følger det Prin- cip, som Naturen har gjort til sit: Ikke Revolution, men Evolution. Se en Gang paa de friske Bøgegrene, der pynter op i Vasen som Hilsen fra Skovens Løvspring. Hvem tænker vel paa, at allerede i Sommeren to Aar tilbage begyndte Naturen at arbejde paa dette Løvs Udformning' Selv Botanikerne har indtil for nylig slaaet sig til Taals med den Tanke, at Bladene stammer fra det forudgaaende Aars Knopper. Undersøgelser paa Bøgegrene har imidlertid vist, at