Naturens Vidundere

234 mørke Pletter nede ved Støvdragerne er den lysende Lanterne, der fortæller den travle Humle, hvor den hurtigt kan samle sin Kurv fuld af Bibrød. Ligesom den vilde Hybenrose holder Valmuen aabent Hus for en stor og blandet Kreds, naar denne vil tage til Takke med, hvad Bordet formaar. Søde Honningdrikke maa de, som selv kan lukke sig ind, søge i andre Blomsters skjulte Gemmer — men det solide Brød kan hos Valmuen faas af enhver, der blot vil hente det. Og medens de lodne Bier og Fluer tumler rundt i Blomsten, øre og halvt berusede af den narkotiske Duft,, pudres de saa tæt med dens Støv, at selv om de pudser sig nok saa omhyggeligt, inden de summer over til den næste Valmue, bliver der dog Støvkorn nok tilbage i Pelsen til, at nogle vil føres med til Naboblomsten og klæ- bes fast ved Frugtknudens store Støvfangsstjerne. Og dermed har jo Humlen, uden selv at vide af det, indfriet den eneste Forpligtelse til Gen tjeneste, som Valmuen krævede af den, da den saa gæstfrit lod den tage for sig af Retterne. Er gæstfri og demokratisk Rundhaandethed det fremtrædende Træk i Valmueblomstens Karakter, saa er rig Overflod det, der først og fremmest præger dens Frugt. Inde i den brune Kapsel, der med sin Kreds af Huller foroven minder om en Peberbøsse, sidder der ikke mindre end 30—40,000 smaa Fro — en hel By — og haaber paa at komme ud i den vide, vide Verden. Hvert kraftigt Vindstød, der faar den elastiske, strittende Frugtstilk til at svippe til Side, drysser en Skare hen over Jorden, hvor de paa den første Regnvejrs- dag føres videre med Vandet — nogle til stenet Jord, andre mellem Tidsler. — — Men gaar end Millioner af Valmuefrø tabt paa en Ager: en eneste Frugtkapsel rummer jo nok til at kunne iføre en hel Mark Sommerens Purpurkaabe. * Der er Symbolik i dette. Denne overstrømmende Rigdom af Blom- sterstøv, der samles af flittige Bier og er deres daglige Brød — Kro- nens Blade, der fanger alles Interesse, men staar i Dag og i Morgen er visnede og glemte — den ødsle Strøen om sig af Frugterne, der dog ikke skal dø, »før endnu bedre Tanker er spirede af deres Frøv — er ikke alt dette symbolsk for Naturens evigt skabende, evigt tilintetgørende og paany skabende og omformende Kraft.----------