Naturens Vidundere

236 allerede i første Halvdel af August to Somre tilbage indeholdt Knop- perne til det følgende Aars Skud mellem dettes Blade ganske smaa Anlæg til det næstfølgende Aars Løv. Hver Knop udgjorde med andre Ord to Slægtled. I Tide og i det Skjulte forbereder Naturen det, som skal komme. ------Men omhyggeligt værner den tillige om det Nyes Udvikling, at Fremtidsslægten, naar dens Vaar kommer, ogsaa er skikket til at gaa sejrende ud af Gennembruddets Kamp. De vissentbrune Avner, som hvert Vindpust i Løvspringets Dage drysser ned fra Bøgekronerne, og som vi tankeløst træder paa — dem er det, vi kan takke for det grønne Løvs sarte Friskhed. Men hvem ænser vel dem! »Moren har gjort sin Pligt, Moren kan gaa«. De fattigklædte smaa Knopskæls Skæbne er kun krank; de skulde jo blot være til for at værne deres lykkeligere Søstres fine Silkeskrud mod Vinterens og de kolde Foraarsnætters Frost og Slud. Trofast slog de tæt Krans om de bleggrønne Søstreblade. Ingen ænsede dem, før Varmen begyndte at drive Livssafterne ud i de unge Skud og derved spredte de brune Skæl fra hverandre. Da først skænkede Menneskene dem Opmærksomhed — nej, Utak; thi da ønskede Store og Smaa, at de grimme Hylstre snart maatte falde af, saa Skoven kunde blive grøn! Men de foragtede Knopskæl holdt trolig ud paa deres Post en Tid endnu: de forvænte Søsterblade, der saa længe havde blundet i deres lune Svøb, vilde jo ikke kunne taale en brat Overgang til Friluftslivet. Endnu stræbte Skællene da at hæge om dem; de strakte og rakte sig det bedste, de kunde, og søgte at værne de utaalmodigste mod Vaarsolens Brand og Næt- ternes Kulde. ---------Indtil endelig en skønne Dag, efter en mild Regn og i varm Soldis, det lyse Løv vokser Askepotsøstrene over Hovedet og sprænger de brune Avner til alle Sider, saa de hænger som flos- sede Trævler og Fattigbørns Klude, medens det selv koketterer med grønne Silkedragter — smilende op mod Solen og ned til den beun- drende Menneskehed. I Begyndelsen er Stadsen noget krøllet — det var jo nødvendigt at læmpe sig efter Pladsforholdene i det trange Knopsvøb; og nu gælder det desuden om ikke at være altfor forhippet paa at sprede Pynten ud for alle Vinde. Stoffet er endnu svært modtageligt for Vejr omskiftelser. Men Moder Natur er vis og erfaren; hun véd at hjælpe sine Kælebørn over Ungdomsalderens og Toilettekunstens Vanskeligheder. De haardføre, faste Bladribber, der som en Fiske- benskrinoline skal give Kjolen Form og Snit, kommer først frem