Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
243
oprindelig helrandede; men ikke desto mindre finder man sjældent
et ældre eller blot nogenlunde fuldt udrullet Blad, uden at det er
trævlet op i en Mængde Flosser, der hænger ned fra Midtribben og
giver de silkeglinsende Blade Lighed med gamle, sønderskudte og
forrevne Krigsfaner. Selv ved det svageste Vindpust vifter disse Blad-
flosser frem og tilbage og rasler mod hinanden med en tør, knitrende
Lyd, der i Forening med de svajende Bambusrørs Klapren frembrin-
ger en sær, uharmonisk Musik. Det vilde imidlertid være ganske urig-
tigt at opfatte Bananbladets Bygning som et Brud paa Hensigts-
mæssighedens eller Tilpasningens Lov; thi Saarrandene forkortes og
lukkes straks efter Sønderrivningen, saa at de enkelte Bladflosser
uforstyrret funktionerer videre, og der fremkommer netop ved denne
Sønderrivning en fjerdelt, palmebladlignende Form, som giver de
enkelte, nedhængende Bladdele den gunstigste Stilling, saavel over-
for Solens altfor stærke Straaler som overfor Regn og Storm. »Saa-
ledes«, siger Haberlandt, »er det af Vind og Regn itusplittede Banan-
blad et lærerigt Eksempel paa, hvorledes der i den organiske Verden
kan udvikles noget hensigtsmæssigt, ikke alene af unyttige, men
ogsaa af ligefrem uhensigtsmæssige Begyndelser, og det viser yder-
ligere, at paa Tilpasningsfænomenernes Omraade er intet Naturen
niere fremmed end halsstarrig Fastholden ved et bestemt, om end
nok saa prøvet Skema.« Maaske, tilføjer han, afspejler et »tilfældig«
iturevet Bananblad Palmebladets Omdannelse fra helrandet (saaledes
som det endnu er i Knoptilstand) til fjer- eller vifteformigt og giver
os saaledes et lille Indblik i Bladformernes forhistoriske Udvikling
fra faa oprindelige Typer til Nutidens rige Mangfoldighed.
* *
*
Det kan ikke nægtes, at en Fremmed, der er fintmærkende og
modtagelig overfor Naturindtryk, føler sig overvældet, efterhaanden
næsten knuget af den tropiske Natur.
Denne evige Sommerfylde, der er saa uforanderlig, uforgængelig,
hendysser ham i en Art Nirvana-Stemning, i hvilken ingen Skiften
af Aarstider giver Flugt og Afveksling, ingen Glæder og Sorger over
Livets Opvaagnen og Henslumren sender foryngende Pust ind over
den daglige Tilværelse. Maaske paatrykker denne Naturens ophøjede
Indolens da ogsaa i lige saa høj Grad som Klimaet Tropemennesket
dets Stempel.
Og dog — hver eneste Morgen er der nogle Øjeblikke, i hvilke
16"