Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
246 af de smaa, beskedent grønne Blomster. Naar Skoven staar Brud i Troperne, straaler den i mere end fyrstelig Pragt, og som »postillon d’amour« nøjes den ikke med Vinden, men tager i sit Sold Tusinder af festklædte Sommerfugle og Kolibrier. Berusede af Honningens Sødme, Blomsternes Duft og Solens Ild bærer de vingede Skarer det befrugtende Støv fra Træ til Træ. — Saaledes ligger der, naar alt kommer til alt, en dyb Sandhed i den indianske Myte om Kolibrien som Himlens Sendebud. Den lille »Blomsterkysser« er jo for Skoven selve den vingede Gud Amor, der bærer Kærlighedsbud fra Blomst til Blomst. * * * Følelser lig dem, hvormed Pilgrimmen betræder Templets Aller- helligste, bemægtiger sig den Fremmede, naar han for første Gang trænger ind i Urskovens Dybder. Det er, som om Skoven selv stræbte at holde ham udenfor sine Mysterier. Langs dens sollyse Bryn hænger fra Kroner til Jord et Tæppe af Lianer — træagtige Slyngplanter —, der smiler ham i Møde som et blomstrende Espalier; men bag Løvet gemmer sig forræde- riske Ranker, der indfiltrer ham i deres sejge Fangnet, og hvis Torne river og stikker i Byttet. Den lange Skovkniv maa ud af Skeden, og langsomt — Hug for Hug, Fod for Fod — vinder han frem gen- nem den tætte Mur, der forskanser Skoven. Han er tilmode næsten, som begik han Helligbrøde, medens han saaledes voldelig trænger ind i den mægtige Tempelhal, hvis høje Løvhvælvinger kun lader et dæmpet Halvlys sive ned mellem Stam- mernes marmorgraa Søjler, og hvor der midt paa Dagen er stille som i en Kirke. Og han — Mennesket med al sin Civilisation og Over- kultur — stanser og gribes herinde mellem Planterigets Kæmper af en ubestemt Frygt, en andagtsfuld Gysen overfor denne vældige Natur, denne ubeherskede Fylde, hvor — bag den store Stilheds Maske — Fødsel og Liv, Kamp og Død, alle Tilværelsens Kræfter brydes i hurtigere, voldsommere Tempo end under hans Hjemstavns kølige Himmelstrøg. Herinde, om noget Sted, lever og regerer endnu den store Pan.------ — Dog selv med Pan bliver et moderne Menneske jo fortroligt. Snart vaagner atter den nøgterne Besindelse. Rolig iagttagende baner vi os videre ind i Helligdommen; og inden ret længe hugger vi løs