Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
258
til at holde sig fast, samt i indre Bygning til at løse Stof vandringens
og andre, ny Opgaver, som de lange og tynde Stængler fremkalder.
Lianformen er saaledes fremkaldt netop ved Samfundslivet, men Li-
anerne er forøvrigt tildels uafhængige af andre Planter, for saa vidt
som døde Støtter i visse Tilfælde tjener lige saa godt som levende.«
* *
*
Ovenfor har det snævrere Samliv imellem Planter af ulige Arter
sysselsat vor Opmærksomhed, saaledes som den Form for Samliv
ytrer sig hos ligefrem snyltende Planter, der direkte tærer paa \ ær-
ten, eller hvor denne kun yder Gæsten Bo eller Støtte. Men der gives
ogsaa andre Baand, som knytter Planter sammen til Samfund, ofte
til meget store. Det er Næringen i Luft og Jord, som snart holder
ét Plantesamfund, snart et andet sammen, eftersom det passer Ar-
terne i Samfundet at være Fæller ved det samme Bord. Belgieren
van Beneden har om et sligt Samfundsliv brugt Ordet »Kommen-
salismen eller Bordfællesskab-, den enkelte Deltager, »Kommensalen«,
»Medspiseren«, er Bordfællen ved Bordet, enten saa dette er en Jord-
bund eller en Organisme (Dyr eller Plante).
Bordfællerne kan nu enten, paaviser Warming, være ensartede
eller uensartede. Dersom Samfundet dannes af Individer af samme
Art, f. Eks. udelukkende af Bøgetræer eller af Hedelyng eller af en
eller anden Græsart alene, var Forholdet renest. »Medspiserne« vilde
da have de samme Krav til Livsvilkaarene, og fordi der næsten al-
drig er Næring nok for hele det opvoksende Afkom, maatte der nød-
vendigvis opkomme en Næringskonkurrence mellem Individerne, saa
snart Pladsen var bleven optaget saa stærkt, som dens Nærings-
evne tillod. Følgen vilde være, at de uheldigt stillede og de svage
Individer vilde trænges bort og dræbes. Imidlertid er det værd at
huske, at Individernes Sammenslutning i Samfund ikke udelukkende
sker for Næringens Skyld. Et Samfund kan ogsaa for Artens Tilvæ-
relse i det hele være af Vigtighed, naar det f. Eks. bedre øger Mu-
ligheden for en rigelig og sikker Bestøvning og Frugtsætning.
De Baand, som knytter ensartede Individer sammen paa den
samme ensartede Vækstplads, er naturligvis først og fremmest de
samme Livskrav, som tilfredsstilles saa godt, at Arten overfor andre
kan hævde Pladsen. Men Samfund opstaar og vokser ikke lige let.
Nogle Arter er mere skikkede til at danne Samfund end andre; de
er mere samfundyndencle. Hos nogle Planter opbygges et sluttet
Samfund hurtigt, fordi de i en kort Tid kan udsende kraftige L d-