Naturens Vidundere

258 til at holde sig fast, samt i indre Bygning til at løse Stof vandringens og andre, ny Opgaver, som de lange og tynde Stængler fremkalder. Lianformen er saaledes fremkaldt netop ved Samfundslivet, men Li- anerne er forøvrigt tildels uafhængige af andre Planter, for saa vidt som døde Støtter i visse Tilfælde tjener lige saa godt som levende.« * * * Ovenfor har det snævrere Samliv imellem Planter af ulige Arter sysselsat vor Opmærksomhed, saaledes som den Form for Samliv ytrer sig hos ligefrem snyltende Planter, der direkte tærer paa \ ær- ten, eller hvor denne kun yder Gæsten Bo eller Støtte. Men der gives ogsaa andre Baand, som knytter Planter sammen til Samfund, ofte til meget store. Det er Næringen i Luft og Jord, som snart holder ét Plantesamfund, snart et andet sammen, eftersom det passer Ar- terne i Samfundet at være Fæller ved det samme Bord. Belgieren van Beneden har om et sligt Samfundsliv brugt Ordet »Kommen- salismen eller Bordfællesskab-, den enkelte Deltager, »Kommensalen«, »Medspiseren«, er Bordfællen ved Bordet, enten saa dette er en Jord- bund eller en Organisme (Dyr eller Plante). Bordfællerne kan nu enten, paaviser Warming, være ensartede eller uensartede. Dersom Samfundet dannes af Individer af samme Art, f. Eks. udelukkende af Bøgetræer eller af Hedelyng eller af en eller anden Græsart alene, var Forholdet renest. »Medspiserne« vilde da have de samme Krav til Livsvilkaarene, og fordi der næsten al- drig er Næring nok for hele det opvoksende Afkom, maatte der nød- vendigvis opkomme en Næringskonkurrence mellem Individerne, saa snart Pladsen var bleven optaget saa stærkt, som dens Nærings- evne tillod. Følgen vilde være, at de uheldigt stillede og de svage Individer vilde trænges bort og dræbes. Imidlertid er det værd at huske, at Individernes Sammenslutning i Samfund ikke udelukkende sker for Næringens Skyld. Et Samfund kan ogsaa for Artens Tilvæ- relse i det hele være af Vigtighed, naar det f. Eks. bedre øger Mu- ligheden for en rigelig og sikker Bestøvning og Frugtsætning. De Baand, som knytter ensartede Individer sammen paa den samme ensartede Vækstplads, er naturligvis først og fremmest de samme Livskrav, som tilfredsstilles saa godt, at Arten overfor andre kan hævde Pladsen. Men Samfund opstaar og vokser ikke lige let. Nogle Arter er mere skikkede til at danne Samfund end andre; de er mere samfundyndencle. Hos nogle Planter opbygges et sluttet Samfund hurtigt, fordi de i en kort Tid kan udsende kraftige L d-