Naturens Vidundere

259 løbere, saa som Tagrør, Følfod, Skovmærke, eller fordi de afsætter talrige Rodknopper, saaledes Agertidsel, eller fordi de har talrige Frø, som let spredes, eller fordi de er skyggetaalende fremfor andre Planter, saaledes Bøg og Gran. Det er selvfølgeligt, at man næppe noget Sted kan træffe et Sam- fund, som ene og alene udgøres af Individer af én og samme Art. Derimod vil man ikke sjældent finde én og samme Art herskende (f. Eks. i en Bøge- eller Granskov, paa en Lynghede og lignende Fig. 145. Skovbundstæppe af Fjerbregner under Ædelgran. Steder). Men i Almindelighed sammensættes Plantesamfundene af særdeles ulige Former, alt efter som Livskravene er. Det gælder her som i Menneskesamfundene, at Kampen mellem det Ensartede er haardest, i dette Tilfælde altsaa mellem de Arter, som stiller de samme eller omtrent de samme Krav, søger de samme Retter ved det fælles Bord. Derimod vil Samlivet være fredeligere, jo mere uens- artede Kravene er. Man kan endog tænke sig det Tilfælde, at den ene Art netop kun bruger, hvad den anden vrager; saadanne to Arter kan da godt vokse sammen paa den fælles Bund. »Regelen vil vistnok være, at nogle Arter er de mægtige, Fyr- sterne, der er i Stand til selvstændigt at lægge Beslag paa Terrænet, medens andre er afhængige af dem, idet de kun i deres Skygge eller 17*