Naturens Vidundere

21 som udgør en af den moderne Naturforsknings mest ejendommelige og betydningsfulde Sider: I 1860 sprang det første transatlantiske Kabel, og omtrent sam- tidig brast det tre Aar tidligere nedlagte Middelhavskabel paa den indtil 3600 Meter dybe Strækning mellem Sardinien og Nordafrika, saaledes at omtrent 40 engelske Mil deraf maatte optages til Repa- ration. Skønt begge Kabler var saa nye, havde der allerede paa dem nedsat sig en hel lille Verden af Dybhavsdyr, forskellige fra deres hidtil kendte Slægtninge og mere eller mindre »tilpassede« til Dyb- havslivet. Disse saa tilfældige Fund vakte den største Opsigt. Ligesaa vid- underligt det var forekommen Menneskeheden, at Telegrafkablerne mindskede Tidsafstanden mellem den gamle og den ny Verden til en Brøkdel af et Sekund, ligesaa vidunderlig stod for Videnskabs- mændene den Verden og det Liv, der nu var i Færd med at opdages paa Oceandybderne. I Stedet for Fortidens Tro paa det rene Intet eller paa mystiske Sagnskikkelser saa man nu Glimt af en ny, rig og yppig Verden, der lod ane en Bøjelighed og Tilpasningsevne til Livs- vilkaarene, som langt overgik, hvad man hidtil kendte fra Organis- mernes Udbredelse selv i de livsfjendtligste Egne. Fremragende For- skere — Mænd som Carpenter, Wyville Thomson, Murray og mange flere — spaaede en Række epokegørende Fund, og efter at et Par mindre engelske Dybhavsekspeditioner i Slutningen af Treserne havde bekræftet denne Spaadom ikke alene for Zoologiens men ogsaa for andre Videnskabers Vedkommende, følte Englands Parlament det som »Havdronningens« Ærespligt at udruste en Ekspedition i stor Stil til at undersøge Verdenshavenes Dybder. Saa fuldt ud vidste den engelske Regering at opfylde denne Pligt, at den ofrede ca. fire Mil- lioner Kroner paa sit Foretagende. Kort før Jul, den 21. December 1872, startedes da den berømte- ste af alle hidtidige og vel ogsaa kommende Dybhavsekspeditioner, idet Korvetten »Challenger« stod ud fra England, gennemkrydsede At- lanten flere Gange, gik fra Kap til det sydlige Ishav og videre gen- nem Stillehavet og Syd om Amerika tilbage til England, hvor den efter halvfjerde Aars Togt løb i Havn den 25. Maj 1876. I alt havde den tilbagelagt 68890 Sømil i større eller mindre Zigzagslyngninger omkring vor Klode og havde foretaget 370 Dybhavslodninger (hvis største Dybde, 8235 Meter, var i Stillehavet, nær Philippinerne), 275 Temperaturmaalinger og 240 Trawlinger i Dybhavet. Undersøgelsernes Leder -— og dermed Grundlæggeren af hele den moderne Videnskab om Dybhavets Natur og Liv — var Wyville Thom-