Naturens Vidundere

20 var taget op fra ikke mindre end 2000 Meters Dybde, levende Slange- stjerner. Med dette Fund aabnedes for saa vidt en ny Æra i Naturforsk- ningens Historie, som det leverede det første Bevis for, at Troen paa Dødens Ro dernede paa Dybhavets Bund jo ikke passer, og at Li- vet ogsaa dér rører sig saavel som andetsteds paa vor Klode. At »een Svale gør ingen Sommer« bekræftede sig imidlertid ogsaa for disse Slangestjerners Vedkommende. Man oversaa eller glemte snart dette ganske vist afgørende, men enkeltstaaende Fund og vendte tilbage til den Anskuelse, at Livet i hurtig synkende Skala aftager nedefter. En Autoritet paa Havforskningens Omraade i det 19. Aar- hundreds første Halvdel som Englænderen Edward Forbes hævdede haardnakket, at Grænsen for Livets fuldstændige Ophør maa sættes til henved 600 Meters Dybde, — og Autoritetstroen sejrede, som saa ofte før og siden. Omkring Aarhundredets Midte fremkom der imidlertid nye, ube- dragelige Tegn paa, at Livet kan florere • særdeles kraftigt ogsaa under denne formodede »Livsgrænse«. Det var de to berømte norske Viden- skabsmænd Michael Sars og Georg Ossian Sars, Fader og Søn, der konstaterede dette paa over 800 Meters Dybde udfor Norges Kyst; og omtrent samtidig fremdrog den norske Eventyrdigter, men for Zoologi stærkt interesserede Asbjørnsen af Havets Skød et af de skøn- neste og mest karakteristiske Dybhavsdyr, en selvlysende Slange- stjerne, som han gav Navnet Brisinga for dermed som ægte nordisk Digter at hentyde til Sagnet om Frejas Smykke, der af Loke ranedes og kastedes i Havet — men nu var genfundet! Den koralrøde Stjerne med sin gyldentgrønne Fosforglans, der udstiaaler fra Dyrets mange Arme, minder i Virkeligheden ogsaa træffende om et Smykke, et Diadem, Freja værdigt. --------Hvad der dog langt mere end disse spredte Fund skulde bane Vej for den sidste Menneskealders store Dybhavsforskninger, blev de i Halvtredserne foretagne Dybdelodninger mellem Irland og New Foundland for at forberede Anlæget af det første transatlantiske Tele- grafkabel. Skønt Undersøgelsen naturligvis nærmest var af geologisk og teknisk Natur, gav dog de Bundprøver med fine Kalkskaller af Dyr, der optoges ved Lodningerne, adskillige Antydninger af organisk Liv, i det mindste for den mikroskopiske Verdens Ved- kommende. Det blev imidlertid et Par Tilfældigheder, der bragte det endelige, for Fremtidens Forskning afgørende Bevis og gav det direkte Stød til Iværksættelsen af den storslaaede Række Dybhavsundersøgelser,