Naturens Vidundere

268 og Dynd — f. Eks. i lukkede Laguner, Bugter og Flodmundinger — forekommer nogle lave Skove, der, set ude fra Vandsiden, tegner sig som et frisk grønt Løvtag, skarpt afskaaret forneden (hvor Tide- vandsgrænsen er), og hvilende paa en Labyrint af brune, bueformede Luftrødder (Fig. 150), der ved Ebbetid rager saa højt op, at en voksen Mand kan staa oprejst mellem dem. En ypperlig Tilpasning efter den bløde Sumpbund har Mangrovetræerne ved disse Rødder, der som »Støtterødder udspringer fra Stammen og under en stor Bue vokser Fig. 152. Birke i den vejrbidte Troldeskov i Tisvilde Hegn. (Warming). ned i Bunden, idet de ofte forgrener sig straaleformet; saaledes for- øges Antallet af de Buer, paa hvilke et Træ kommer til at hvile, me- get betydeligt, Basis bliver større og Modstanden mod de Bøjninger, som Vandbevægelsen kunde afstedkomme, større, end om Træet kun havde haft een eneste Stamme at staa paa« (Warming). Saaledes er Forholdet hos de Mangrovetræer {Rhizophora-Axtevne), der vokser yderst, paa dybere Vand — Forposterne, hvis Rodbuer vir- ker som Faskiner, der samler Dynd og fremmer Landdannelsen. Indenfor dem, paa lavt Vand, men hvor Bunden dog endnu er blød og dyndagtig, finder vi andre Mangrovearter (Fig. 151), karak- teristiske ved deres Tilpasning til den iltfattige, »raadne« Bund. For- uden sædvanlige Jordrødder har de »opadvoksende, ugrenede, fod-