Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
269 lange (»aspargeslignende«) Rødder, der staar i uhyre lange Rækker, som udstraaler fra Træerne og betegner Pladsen for de vandrette Jordrødder, fra hvilke de udspringer.« Saavel disse mærkelige, op- staaende Rødders svampede bløde Bygning som ligefremme fysiolo- giske Forsøg har godtgjort, at de er Aanderødder, hvorigennem Træ- ets underjordiske eller — om man vil — undersøiske Dele kan blive forsynede med den Iltmængde, som Bunden er saa karrig med. * * * Fra Tropernes mangrovebevoksede Strandsumpe vil vi tænke os hensatte til en dansk Strandskov, som mange af vore Læsere ken- der, i det mindste af Omtale — Tisvilde Hegn, og særlig til den lige ud til Havet liggende Del deraf, der populært gaar under Betegnel- sen »Troldeskoven«, eller »den forvitrede Skov«. (Fig. 152). »Navnet er træffende«, skriver Warming. »Nærmest Havet ses Træerne krybe om mellem Lyngbuskene i Retning bort fra Havet med de besyn- derligste, forvredne og slangebugtede Stammer, og skønt disse kan blive flere Metre lange, hæver Kronerne sig dog ikke op over Lyng- buskene; Gren efter Gren forsøger vel at komme højere, men de dræ- bes snart, og døde Grenkomplekser samt de hensmuldrende Stammer af hele Træer ses overalt; de slangebugtede Stammer, der ligger tryk- kede til Jorden, er i Virkeligheden ikke selve Hovedstammerne, men de er opstaaede af sammenkædede Stykker af maaske mange suk- cessive Skud-Generationer, hvis øvre Ender Vinden har dræbt; at vandre under disse Træer er umuligt, at vandre paa dem næsten uund- gaaeligt. Hvad det er for en Magt, der her dræber Blade og Grene og hele Træer er tydeligt nok: det er Vinden. Eftersom man gaar længere bort fra Havet, bliver Træerne højere og højere . . .« Bo- tanikeren lader sig imidlertid ikke nøje med denne Forklaring — lian gaar et Skridt videre og slutter saaledes: »Vinden dræber ved at fremkalde for stærk Fordampning. Vandet er en uendelig vigtig Fak- tor i Plantens Liv; for lidt eller for meget bliver skæbnesvangert; i dette Tilfælde faar Fyrretræerne for lidt: de dør af Tørst«, og som det gaar Fyrretræerne i »Troldeskovenc, gaar det ogsaa Birkene ude ved Havet; ogsaa de maa tilpasse sig efter Planteverdenens strenge Despot: Tørken. ---------Intet Sted møder vi en saa gennemført Række Tilpasnin- ger og saa betydelig Vekselvirkning mellem Planter og Omgivelser og mellem Planterne indbyrdes som i Klitterne, hvis skiftende Vege-