Naturens Vidundere

KAMP OG GENSIDIG HJÆLP Kampen i Naturen. »Som den hvide Mands Rotter har fordrevet vore Rotter, saaledes fordriver hans Fluer vore Fluer, saa- ledes dræber hans Kløver vore Bregner, og saaledes vil Maorierne selv blive fortrængte af den hvide Mand. (Mundheld blandt Maorierne paa Ny-Zealand). Vi har i Indledningen til denne Bog og flere Gange senere strejfet Livets Lyssider, den skønne, tilsyneladende saa fuldkomne Har- moni, der hersker mellem den levende Natur og dens Omgivelser. Men — som vi ogsaa i det foregaaende har set Eksempler paa — Lyset har sin Skygge i Følge; dette er en Lov, der gælder i Biologien lige saa fuldt ud som i Fysikken. Skyggen er »Kampen for Tilværelsen«. — Fra alle Forhold i Menneskelivet kender vi kun alt for godt »Kon- kurrencen« og dens Betydning i Samfundets Udvikling. Mindre paa- agter vi den i Naturen, skønt Kampen hvert Sekund raser om os. Den, der maaske bedst har Lejlighed til at følge den, er Gartneren. Lader han en Tid lang Ukrudtet i sin Have gro, som det lyster, vil det jo snart kvæle flere og flere af de dyrkede Planter, og hvis han gennem en længere Aarrække lader Haven ligge hen som Vildnis, vil han se en stor Del af de Ukrudtsplanter, der først indfandt sig, blive fortrængte af helt andre Arter. Endnu senere vil disse maaske blive afløst af nye; og saa fremdeles. I Tropernes Skove, hvor Naturen bugner i yppig Fylde, er denne Kamp mellem forskellige Vegetationer endnu mere slaaende. Ryddes en gammel Skov, vil man der, i Løbet af faa Aar, blive Vidne til en Række vekslende Plantesamfund, der bogstavelig jager hinanden paa Flugt fra de nys erobrede Landstrækninger. Bliver en brasiliansk Urskov fældet og afbrændt, men — f. Eks. af Mangel paa Arbejds- kraft — ikke straks erstattet af Plantage, vælter der, endnu samme Aar, en ny Skovvegetation frem af Jorden, men af en ganske anden Type end den, der dannede den gamle Skov. Hvorfra kommer den, og hvorfor skyder den op netop nu? Ja, hvem ved det! —- Bliver