Naturens Vidundere

278 Hvid som Venus stiger Klitten op af Havet og strækker sit klas- sisk skønne Legeme paa Stranden. Nøgen soler den sig som skin- nende Miler; eller den koketterer med sin Nøgenhed ved en let Drap- pering af Hjælme og Marehalm. Men endnu er der Oprindelighed i den, og en lystig Sandflugtdans tager den hvide Klit sig, naar Vin- den spiller op dertil. Saa begynder Livets Alvor: Kampen mellem de Planter, der bejler til dens Legeme og tager det i Besiddelse. Den bliver mere og mere afdæmpet og sat, — og medens vekslende Plantesamfund fødes og dør i Kampen om dens Eje, graaner den og ender sine Dage under Lyngens sorte Tæppe. ---------Men dør end Klitten: Livet paa dens Grav fortsætter sit evige Kredsløb, — det Kredsløb i Naturen, hvis Runer Hjælmens Blade symbolsk ristede i den unge, livskraftige Klits Sand. Et Mene Tekel for den hvide Klit.