Naturens Vidundere

277 Klitten kan ogsaa gaa over til at blive »Busk-Klit«, naar det ikke er urte-, men vedagtige Plantesamfund, der fortrænger Hjælmen og Marehalmen. Revling, Graaris, Klitrose, Gyvel, Ene, Asp, Eg, Klit- torn, Lyng og endnu flere Buskvækster rykker frem fra de lune, fug- fugtige Lavninger mellem Klitterne, hvor deres Frø har saaet sig enten ved Vindens eller Dyrs Transport. Sidst blandt dem alle — mærkelig nok — plejer den ellers saa nøjsomme Lyng at vandre ind i Klitlandet, først i Dalene mod Øst, Fig 156. Vindcirkler om plantede Hjælmetuer (Warming). saa i smaa spredte Tuer, der sindig kravler op ad Klitternes Sider, hvor Tuerne breder sig mere og mere, indtil Lyngklitterne danner et sluttet, mørkt Tæppe, Klitheden. Faar Lyngen sent Overtaget, saa er den til Gengæld en Plante, der hverken dør eller overgiver sig — med mindre Mennesket kom- mer med sine Hedebrande eller med de evig-ens, kedsommelige Plan- tager, der dækker og lukker for Klithedens storladne Øde. ---------Dette er da Klittens Saga: Den fødes og vokser til »Bjærge« ved Samspil mellem Hav, Sand, Sol, Vind og Planter.