Naturens Vidundere

286 jo er i saa godt som alle Tilfælde. Lad os antage, at et Par Spurve lægger aarlig ti Æg, — i to Hold paa fem Æg hvert, — og lad os tænke os, at saavel de som deres Afkom formerer sig uforstyrret vi- dere efter samme Skala. De vilde da efter ti Aars Forløb udgøre en Familie paa over tyve Millioner Spurve! Saa skjult, men derfor ikke mindre heftig, raser Kampen i Naturen, at vi kun sjældent finder en død Spurv eller i det hele sporer synderlig til deres Kamp. Men at den maa finde Sted, viser denne og mange lignende Beregninger. At Artens Individantal virkelig ogsaa tiltager enormt, naar den ud- sættes for nye Betingelser, hvor Konkurrencen, i hvert Fald til at begynde med, er mindre haard, beviser vor evrovæiske Husspurvs Masseoptræden i de forenede Stater, hvor den er bleven en ren Landeplage. I det hele frembyder de evropæiske, indførte Dyrs Udbredelse i Amerika og i Australien en Række udmærket slaaende Eksempler paa, hvorledes enhver Art formerer sig med rivende Hast, hvor fremmede Naturforhold ophæver Hjemstavnens Skranker, og Kon- kurrencen endnu ikke har faaet Tid at skabe nye. Selv store Dyr, der yngler forholdsvis langsomt, som Hornkvæg og Heste, viser for- bavsende Eksempler paa hurtig Tiltagen. Paa sin anden Rejse lod Columbus nogle faa Stykker Hornkvæg blive tilbage paa Øen St. Domingo, og de forvildede og formerede sig saa stærkt, at det, kun 27 Aar senere, ikke var ualmindeligt at træffe Hjorde paa fire Tusind indtil otte Tusind Stykker. Senere førte Spanierne Kvæg herfra over til Meksiko og til andre Dele af Amerika, og kun 65 Aar efter Meksikos Erobring eksporterede de 64,350 Huder derfra og 35,444 fra St. Domingo. -— Paa Pampas- sletterne omkring Buenos Ayres levede der ved Slutningen af det 18de Aarhundrede omtrent tolv Millioner Køer og tre Millioner Heste, der — ligesom de mange andre store Flokke, der fandtes overalt i Amerika, hvor aabne Græsgange bød gode Livsbetingelser, — alle var Efterkommere af de faa oprindelig indførte Stykker. Forvildede Æsler var et halvt Aarhundred efter deres Indførelse saa almindelige paa Quitos Højsletter, at en spansk rejsende skildrer dem som en Plage. De græssede i store Hjorde, der, hvis en Hest kom ind imellem dem. faldt over den og bed og sparkede den, lige til den døde. — Ogsaa Svin tog Columbus med sig til St. Domingo, hvorfra Spanierne senere førte dem over til Fastlandet; og saa hurtig formerede de sig, at man halvtredsindstyve Aar senere kunde træffe dem i Mængde over store Strækninger af Verdensdelen lige fra 25° nordlig til 40° sydlig Bredde. I Australien har de i det sidste Aar-