Naturens Vidundere

298 de yngre nu var ved Maaltidet, omringet af en Mængde Krager. At denne og lignende Iagttagelser sluttede Syevertsoff, at disse Ørne samledes for at jage. Naar f. Eks. en halv Snes af dem stiger højt til Vejrs, kan de overse et betydeligt Areal. Opdager saa en af dem noget, meddeler den det straks til Kammeraterne. Man kan selv- følgelig være uenig om, hvorvidt et enkelt instinktivt Skrig, ja, endog blot nogle bestemte Bevægelser, ikke vilde have været nok til at kalde de andre Ørne til; men der er i dette Tilfælde stor Sand- synlighed for, at de ti Ørne har handlet i Fællesskab, fordi de sam- ledes, førend nogen af dem nærmede sig Byttet. Syevertsoff har se- nere ved andre Lejligheder forvisset sig om, at denne Ørneart altid forener sig med Kammerater, naar det gælder at fortære et Aadsel, og at nogle af Fuglene — altid de yngste først — holder Vagt, mens de andre spiser. Den hvidhalede Ørn, en af de modigste og bedste Jægere, er helt igennem en selskabelig Fugl. Brehm siger, at den i Fangenskab meget hurtigt fatter Hengivenhed for sine Vogtere. Selskabelighed er almindelig blandt mange andre Rovfugle. Den brasilianske Glente, som er en af de mest hensynsløse Røvere, er ikke des mindre en meget selskabelig Fugl. Darwin og andre Natur- forskere har beskrevet, hvorledes den altid slutter sig sammen med andre for at jage, og det er almindeligt bekendt, at den, naar den har faaet fat paa et Bytte, der er for stort for den alene, kalder fire eller fem Kammerater til, for at de skal hjælpe den med at faa det bragt bort. Naar disse Glenter efter en travl Dag trækker sig tilbage for Natten, samles de altid i Flokke, der undertiden kommer langt borte fra, hyppigt slutter andre Glentearter sig til dem, særlig Gribbene, »deres sande Venner«, som d’Orbigny siger. En af de stærkeste Gribbe, »Selskabsgribben«, har endog faaet Navn efter sin Tilbøjelighed til Selskab. Den lever i store Flokke og ynder øjensynlig at befinde sig i Selskab, samles ofte paa sin høje Flugt med Kammeraterne kun for at drive Sport. »Disse Fugle lever i det inderligste Venskab,« siger Le Vaillant, »jeg har ofte i samme Hule fundet tre Reder tæt op ad hverandre.« »Urubu<'-Gribbene i Brasilien er maaske endnu mere selskabelige end Glenterne. De smaa ægyptiske Gribbe lever i intimt Venskab med hverandre. De leger flokkevis i Luften, kommer sam- men for at tilbringe Aftenen i Forening og drager om Morgenen sam- let ud for at søge Føden uden, at der nogensinde opstaar den rin- geste Strid iblandt dem. Naar Taarnfalken har forladt Evropa og om Vinteren kommer til Asiens Prærier og Skove, samler den sig i store Samfund. Paa de sydrussiske Stepper saa Nordmann ofte store Flokke af dem sammen med andre Falkearter, som hver Efter-