Naturens Vidundere

297 Vistnok har hverken Myrerne eller Bierne, ja ikke engang Ter- miterne endnu vundet frem til Forstaaelsen af en højere Solidaritet, som omfatter alle Arter. Dog har Forel fortalt om Kolonier paa over to Hundrede Reder af to forskellige Myrearter, hvor hvert enkelt Medlem kender det andet, og hvor alle enes om det fælles Forsvar. I PensyIvanien liar Mac Cook set en Myre-Nation paa henved sytten Hundrede Reder, hvis Medlemmer alle levede i indbyrdes god For- staaelse, og Bates har i sin Beskrivelse af Termiternes Tuer, der be- dækker store Strækninger af Stepperne, fortalt, at nogle af disse Reder huser to til tre forskellige Arter, og at de fleste er forbundne ved hvælvede Gallerier eller Buegange. Selv iblandt Leddyrene finder vi saaledes Tegn paa en inderligere Sammenslutning blandt store Afdelinger indenfor de forskellige Ar- ter, naar det gælder det fælles Forsvar. * * * Gaar vi nu over til at tale om de højere Dyr, finder vi endnu langt flere Eksempler paa bevidst gensidig Hjælp i forskellige Øjemed. Det er overflødigt at dvæle ved Forbindelsen mellem Han og Hun for at avle Yngelen og for at skaffe Ungerne Føden i den første Tid af deres Liv, eller for at jage sammen, skønt jeg maaske bør omtale, at saadanne Forbindelser er almindelige endog blandt Kød- ædere og Rovfugle, og at de f remby der særlig Interesse derved, at de danner det Grundlag, hvorpaa ømmere Følelser udvikles selv blandt de grusomste Dyr. Det er den russiske Forsker Syevertsoff, vi kan takke for de nøjagtigste Forskninger paa dette Omraade. Medens han studerede Faunaen paa de russiske Stepper, saa’ han en Gang den hvidhalede Ørn svinge sig højt op i Luften. I en halv Times Tid beskrev den i Tavshed store Kredse, men udstødte saa pludseligt et gennemtrængende Skrig. Dette blev hurtigt besvaret af en anden Ørn, der nu nærmede sig og derpaa af en tredje og en fjerde, indtil der i alt var ti Stykker samlede; hvorpaa de alle fløj væk. Om Eftermiddagen gik Syevertsoff til det Sted, i Retning af hvilket han havde set Ørnene flyve. Forsigtigt skjulende sig bag de mange smaa Høje, der findes paa Sletten, lykkedes det ham ube- mærket at naa helt hen til Fuglene, og han saa’ nu, at de var sam- lede om Aadslet af en Hest. De gamle Ørne, der som Regel spiser først, sad allerede paa Høstakkene i Nærheden og holdt Vagt, medens