Naturens Vidundere

296 Deres Styrke ligger i, at de øver gensidig Hjælp og har gensidig Tillid til hverandre. Og naar Myren ved sin Intelligens staar som Nummer eet i hele Insektklassen, naar dens Mod kan stilles jævn- byrdes med de modigste Hvirveldyrs, og naar dens Hjærne efter Darwins Sigende er en af de vidunderligste Indretninger i Verden, skulde mon dette saa ikke skyldes det Faktum, at gensidig Hjælp har fortrængt gensidig Kamp af Myrernes Samfund? Det samme, der her er sagt om Myrerne, gælder for Biernes Ved- kommende. Ved at arbejde i Fællesskab fordobles den enkeltes Kræf- ter, og ved at inddele Arbejdet med bestemt Fordring til hver en- kelt Bi om at yde, hvad der forlanges af den, naa’r disse smaa Dyr en saa høj Grad af Velvære og Sikkerhed, at intet isoleret Dyr, hvor stærkt og vel udrustet det end er, nogensinde kan vente at naa saa vidt. Ofte er de heldigere i deres Foretagender end Mennesket, navn- lig i de Tilfælde, hvor dette undlader at drage Nytte af vel planlagte fælles Hjælpeydelser. Naar f. Eks. en ny Sværm Bier staar i Begreb med at forlade Kuben for at grunde et nyt Samfund, undersøger først nogle af Bierne den omliggende Egn, og dersom de saa finder et passende Bosted — en gammel Kurv eller noget lignende — tager de den straks i Besiddelse, gør den ren og bevogter den, undertiden en hel Uge, indtil Sværmen er kommen efter for at sætte sig fast. Men hvor mange Nybyggere omkommer ikke i ukendte Egne, kun fordi de ikke har forstaaet, hvor nødvendigt det er at slutte sig sam- men! Biernes Selskabelighed er saa meget mere lærerig, som Dovenskab og Rovinstinkter vedblivende findes blandt dem og navnlig viser sig hver Gang, der indtræffer særlig gunstige Forhold for deres Trivsel. Det er almindelig bekendt, at der blandt Bierne altid findes en Del, som foretrækker en Røvers ubundne Tilværelse fremfor en Arbejders flittige Liv, og at saa vel Perioder med Mangel paa Føde som Pe- rioder med Overflod heraf, fordobler Rovbiernes Skarer. Naar Kornet er af vore Marker, og der kun findes lidt tilbage at samle, bliver Antallet af Rovbierne større, og paa Vestindiens Sukkerplantager og i Evropas Sukker-Raffinaderier forfalder Bierne hyppigt til Røveri og Dovenskab, ja endog til Drukkenskab. Vi ser saaledes, at anti- sociale Instinkter vedbliver at leve blandt Bierne; men Naturens Ud- vælgen vil efterhaanden tilintetgøre disse, fordi de solidarisk an- lagte Individer i det store Løb vil vise sig at være langt fordelagtigere for Arterne end Individer med krigerske Tilbøjeligheder. Selv de sne- digste og listigste vil blive fortrængt til Gavn for dem, der forstaar Fordelene ved et Liv i Samfund og gensidig Hjælp.