Naturens Vidundere

302 lykkes en Jæger at overraske dem, vender de aldrig tilbage til det Sted uden først at sende en enkelt Fugl og saa igen nogle flere Styk- ker for at udspejde Terrænet. Naar den rekognoscerende Patrouille vender tilbage og beretter, at der ingen Fare er, sendes endnu et nyt Hold af sted; først naar ogsaa det melder Fred og ingen Fare, tager den samlede Flok atter Rederne i Besiddelse. De lever i for- troligt Venskabsforhold med beslægtede Trane-Arter, og ingen Fugl i Fangenskab — mecl Undtagelse af den ligeledes selskabelige og intelligente Papegøje — knytter sig saa nøje til Mennesket som den. »Den ser i Mennesket en Ven, ikke en Herre, og søger at vise dette i Gerningen,« siger Brehm. Tranen er i travl Virksomhed fra Morgen til Aften; men det er kun tidligt om Morgenen, at den anvender nogle Timer paa at samle sig Føden, hele Resten af Dagen anvendes til selskabeligt Liv. »Den samler smaa Stykker Træ eller Smaastene, kaster dem op i Luften og forsøger at gribe dem; den bøjer sin Hals, slaar med Vingerne, danser, springer og løber omkring, forsøger kort sagt paa alle Maader at lægge sit gode Lune for Dagen, og er under alt dette altid gratiøs og smuk,« siger Brehm. Da Tranerne lever i Selskab, har de næsten ingen Fjender, og skønt Brehm undertiden har set en enkelt blive nappet af en Krokodille, mener han, at de ikke har andre Fjender end netop Krokodillerne. Den undgaar dem alle ved sin Klogskab og bliver som Regel meget gammel. Den anden stærkt selskabelige Fugl, Papegøjen (Fig. 164), staar, hvad Intelligens angaar, som enhver véd højest i den fjedrede Ver- den. Brehm har saa ypperligt skildret Papegøjens Levemaade, at jeg ikke kan modstaa Fristelsen til at citere følgende: »Uden for Yngletiden lever Papegøjerne selskabeligt, ofte i overordentlig tal- rige Flokke, hvis Medlemmer kraftig holder sammen og deler godt og ondt mecl hverandre. De flyver samtidig om Morgenen fra Sove- stedet og kaster sig over et Træ, en Mark eller en Have for at spise af Frugterne. De udstiller Vagtposter, der skal vaage over alles Sik- kerhed, og giver nøje Agt paa deres Advarselsskrig. I Tilfælde af Fare flygter de alle, idet de gensidig hjælper hverandre, og de kom- mer ogsaa samlet til Sovestedet. Med andre Ord, de fører et inder- ligt Samliv.« Papegøjen holder ogsaa af at være sammen med andre Fugle; i Indien kommer hyppigt Krager og Skader om Aftenen fly- vende langvejs fra for at tilbringe nogle Timer sammen med Pape- gøjerne i Bambus-Krattene. Lad os f. Eks. tage en Flok hvide Kakaduer i Australien. Førend de flyver afsted for at plyndre en Kornmark, sender de Rekogno- sceringstropper ud; nogle af disse tager Plads i de højeste Trætoppe