Naturens Vidundere

301 deres Antal. Ogsaa den lille hvide Vipstjert kan bringe Rovfuglen til at slippe sit Bytte. Brehm siger om den: »Jeg har ofte beundret disse Smaafugles Mod og Behændighed, og jeg er overbevist om, at kun Falken er i Stand til at angribe en af dem . . . Naar en Flok Vipstjerte har faaet forjaget en Rovfugl, genlyder Luften af deres triumferende Skrig, og først derefter flyver de fra hverandre.« De kommer saaledes sammen udelukkende i det Øjemed at forfølge en Fjende — akkurat som en hel Skovs Fuglebefolkning bærer sig ad, naar det rygtes, at en Ugle har vist sig midt paa Dagen; de samles da alle — Rovfugle og smaa uskadelige Sangere — for i Fællesskab at jage den ubudne Gæst tilbage til dens Skjulested. Hvilken umaadelig Forskel er der ikke paa en Glentes eller en Høgs fysiske Kraft i Modsætning til den lille Vipstjerts, og dog kan disse smaa Fugle paa Grund af deres Mod, og fordi de optræder i Fællesskab, være den stærke, vel udrustede Røver overlegen. Dr. Jerdon fortæller, at Allikerne i Indien forfølger Gowinda-Glenten ene og alene for Fornøjelsens Skyld. Prinsen af Wied saa’ den bra- silianske Ørn »Urubitinga« omringet af store Skarer Tukaner og Pungstære, der uafbrudt drillede den. Ørnen finder sig i Reglen ro- ligt i disse Drillerier, men det hænder undertiden, at den griber en af sine Forfølgere. I alle saadanne Tilfælde er de smaa Fugle ved deres fælles Optræden Rovfuglene overlegne, skønt de i Styrke er dem langt underlegne. En Ny Zealand Forsker Mr. T. W. Kirk giver følgende Beskrivelse af nogle Spurves Overfald paa en Høg: Han blev en Dag opmærksom paa en paafaldende Støj, som om alle Stedets Smaafugle var geraadede i Strid. Da han saa til, op- dagede han en stor Høg, der blev drillet af en hel Flok Spurve. De fløj imod den, samlet i Afdelinger og fra alle Kanter paa samme Gang. Høgen var ganske magtesløs. Endelig lykkedes det den at naa et Krat, hvor den skjulte sig, medens Spurvene samlede sig i Grupper omkring det og vedblev at støje og pludre. De mest paafaldende Virkninger af samlet Optræden enten som Middel for den enkeltes Sikkerhed, for Fornøjelsens Skyld eller for Udviklingen af de aandelige Evner ses i de to store Fugleslægter Tranerne og Papegøjerne. Tranerne er ualmindelig selskabelige og lever i den smukkeste Forstaaelse ikke alene med deres egen Slægt, men med næsten alle andre Vandfugle. Disse Dyrs Klogskab og Intelligens er ligefrem forbavsende; de opfatter øjeblikkelig en hvil- ken som helst ny Situation og handler straks derefter. Deres Vagt- poster holder altid Vagt omkring en Flok, der spiser eller sover, og Jægerne véd, hvor vanskeligt det er at komme dem nær. Hvis det