Naturens Vidundere

29 Derimod er der mange Dybhavsdyr, der har usædvanlig store Øjne. Om disse end ikke kan sammenstilles med Hundens berømte Kæmpe- øjne i »Fyrtøjet«, saa kan de dog være ret imponerende, sammenlignet med Størrelsen af de Dyr, der bærer dem. Særlig hos visse Krebs og hos mange Fisk i Dybhavet er de paafaldende store. ---------Det berørtes før, hvorledes man kunde forklare sig den til- syneladende modstridende Kendsgerning, at blinde og storøjede Dyr lever mellem hverandre, udsatte for de samme Lys- eller rettere: Mørkeforhold, — idet de store Øjne nemlig kunde være Resultatet af en Tilstræben hos de mod Dybet søgende Dyr efter at udnytte selv den mindste, svage Lysdæmring. Men hvorfor har Øjnene da holdt sig hos de i absolut Mørke levende Dybhavsdyr? Vi ser dog ellers overalt i Naturen, at Legemsdele, der er bievne unyttige, forkrøbles og sluttelig helt forsvinder eller omdannes. Hvorfor da store Øjne — og ogsaa nor- malt udviklede Øjne — hos Dyr, der gen- nem Tusinder og atter Tusinder af Slægt- led har levet i Oceandybets uigennem- trængelige Mørke. Ja, den mest nærliggende Forklaring fremgaar af, at da Dyrene sank saa dybt, at det himmelske Lys ikke længere kunde naa dem dernede i Afgrundsdybet, tændte de selv Lys og kunde saaledes endda Fig. 14. Morild. vedblive at have nogen Brug for Øjne. Dybhavsdyrene blev selv- lysende. Lysredskaberne hører til Havdyrenes interessanteste og mest ejen- dommelige Fænomener. Ganske vist behøver man ikke at dykke ned i Dybet for at træffe Evnen til Selvlysen; allerede i vore egne Far- vande møder vi i Høstaftenerne »Morilden« — de smaa, grønlige Fun- ker, der glimter frem og slukkes i Baadens Kølvand og ved hvert Aaretag. Mindre bekendt er det maaske, at denne Selvlysen — hvor- til vi paa Landjorden jo har noget tilsvarende i vore hjemlige St. Hansorme og i Tropernes saakaldte »Ildfluer« — for vore Haves Ved- kommende skyldes utallige, mikroskopisk smaa Organismer (Fig. 14), der driver i Havets Overflade. lattig og sparsom er dog oftest vore Haves Morild mod de tro- piske Farvandes. Enhver, der har passeret Ækvator, kender den vid- underlige Illumination, der udfolder sig langs Skibets Sider og i dets Kølvand, — en Illumination, der i Pragt kappes med eller endog overgaar den stjærnetindrende Himmel. Selve Kølvandsstriben er som