Naturens Vidundere

28 svindende Skær. (Analogier til denne Udviklingsretning har vi jo vel- kendte Eksempler paa i Uglernes og andre Natdyrs store Øjne med stærkt udvidede Pupiller.) Det er for Dybhavsdyrenes Vedkommende særlig blandt Krebs- dyrene og blandt Fiskene, at vi finder slaaende Eksempler paa begge Udviklingsrækker; ja i visse Tilfælde kan man endog paapege Om- dannelsen hos en og samme Art, saaledes at vi he. ligefrem synes at have Beviser for, at Dybhavsfaunaen ikke er oprindelig, men ned- stammer fra de øvre Vandlags, i Lyset levende Dyr, —- ganske paa samme Maade som de underjordiske Landdyr og Huledyrene natur- ligvis nedstammer fra mindre tilbagetrukkent levende Former. Saaledes kan det anføres, at en Krabbeart (Ethusia granulata) har disse Dyrs sædvanlige stilkede Øjne, naar den lever paa lavt Vand, medens de Individer, man fisker op fra større Dybder, kun har Stil- kene tilbage; deres Syn er gaaet tabt, og som Rester sidder paa Øj- nenes Plads kun nogle kalkagtige Knopper eller vorteformige Frem- spring. En anden interessant Udviklingsrække danner en Gruppe af blinde, langhalede Krebs (Eryonider), som i vore Dage kun lever paa Ocea nets største Dybder, men af hvis Forfædre man finder fortræffelig bevarede Eksemplarer i de for deres udmærkede Forsteninger be- rømte Skiferbrud ved den bayerske By Solenhof en. Hos de dér fundne Individer er Øjnene veludviklede, hvilket stemmer overens med, at de Havdyr fra en tidligere Jordperiodes (Juratidens) Liv, som de nævnte Skifere indeholder, aabenbart har levet paa lavt Vand. Se- nere er da disse Krebs gaaet dybere og dybere ned, og deres eneste nulevende Repræsentanter har omsider trukket sig tilbage til Ver- denshavenes største Dybder — og har fuldstændig mistet Øjnene. (Til Gengæld har en fin Pels af Følehaar udviklet sig paa Skjoldet og danner en Slags Erstatning for det tabte Syn.) Blandt Dybhavsfiskene kendes foreløbig kun faa fuldstændig blinde Former. I det hele maa det siges, at vi kender langt færre Eksempler paa Synsorganernes Aftagen og paa Blindhed blandt Dybhavsbeboerne end blandt de i Bjærghuler levende Dyr.