Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
49 halen (Fig. 32) findes temmelig hyppig paa vore Popler og Pile. De kredsrunde, kuppelformige Æg lægges enkeltvis eller i smaa Grupper paa to eller tre paa Bladenes Overside, og da de har en rødlig Farve, efterligner de meget godt i deres Ydre Galler eller sygelige Bladud- vækster. De unge, smaa Larver er sorte og opholder sig ligeledes paa Bladenes Overside, hvor de ligner mørke Pletter. Naar Larven bli- ver større, vilde disse tilsyneladende Pletter komme til at indtage for stor en Plads og let føre til Opdagelse. Legemet faar da ogsaa en grøn Grundfarve, som fortræffelig falder sammen med Bladets, medens den mørke Plet paa Ryggen bliver mere begrænset. Efter det sidste Hudskifte er den grønne Larve meget stor, og nu sidder den hyppigst paa Grenene af sin Næringsplante. Den sorte Plet paa Ryggen findes vel endnu stedse, men er ble ven mindre iøjnefaldende Kig. 32. Pilelarve, uforstyrret og opskræmmet. ved at have faaet en mørk Purpurtone, der tilmed hos mange af de største Larver afløses af en Sammenstilling af hvidt og grønt. En saadan Larve er udmærket godt skjult ved hele sin beskyttende Lig- hed med Omgivelserne, og man kan længe forgæves lede efter den, selv om Plantens afgnavede Grene og de karakteristiske Ekskrement' dynger paa Jorden overbeviser en sikkert om, at den maa være et eller andet Sted i Nærheden. — Saa snart en saadan ud voksen Larve imidlertid bliver opdaget og forstyrret, trækker den sit Hoved ind i den første Kropring og udpuster dennes Rand, der har en grel rød Farve. Desuden findes der paa Randen to kulsorte Pletter just der, hvor Øjnenes Plads kunde være, og set forfra tager hele Dyret sig nu ud som et stort, bredt Ansigt, indrammet af en rød Rand. Der fremkommer herved en overdreven Karrikatur af Hvirveldyr- hoved, som rimeligvis af skrækker Larvens Fjender blandt Hvirvel- dyrene. Larvens Bevægelser afhænger ganske af dens Føleindtryk: selv om den berøres nok saa lempeligt, indtager enhver sund Larve øjeblikkelig sin Advarselsstilling og drejer sig saaledes, at den ven- der sin Ansigtsmaske direkte frem mod Fjenden; berører man den Naturens Vidundere. 4