Naturens Vidundere

48 prægtige »Ildfluer«, hvis Lys maaske netop er at tyde som en Lan- terne, der agerer »Stoppesignal« for den mulige Forfølger! De fleste Forsøg over iøjnefaldende Farvers Betydning som Ad- varselstegn er gjorte med Sommerfuglelarver. — Det var Wallace eller maaske, om end indirekte, rettere Darwin, der gav Stødet dertil. I 1866, medens Darwin var optagen af Udarbejdelsen af sin Parrings- valgteori, der gaar ud paa at forklare mange Farvetegningers Eksi- stens som Resultat af en kønslig Udvælgelse, bragte Sommerfugle- larvernes ofte saa straalende Farver ham i Forlegenhed; thi her, hos Larver, kunde der jo ikke være Tale om noget Parringsvalg. Han raadspurgte da Wallace, som paa sine Troperejser havde gjort saa mange Opdagelser angaaende Sommerfuglenes Advarselsfarver, og Wallace udtalte som sin Formodning, at vi her vistnok havde et til- svarende Eksempel: at disse iøjnefaldende Larver rimeligvis var uspi- selige, og at deres grelle Farver og hele Stillen sig til Skue havde den Betydning at gøre det muligt for deres Fjender ved første Blik at kende dem fra de spiselige Arter og saaledes lade dem uberørte. Der var dengang ikke anstillet et eneste Forsøg paa dette Om- laade; men efter at Wallace havde fremsat Problemet, begyndte for- skellige at eksperimentere dermed ved at fodre Fugle eller andre insektædende Dyr, som de holdt i Fangenskab, med en Mængde for- skellige Slags Sommerfuglelarver. Den første Eksperimentator havde i Fangenskab ti forskellige Ar- ter Smaafugle, som graadigt slugte alle de Larver, der havde grønne eller brune Beskyttelsesfarver eller lignede Kviste; men derimod rørte de ikke de stærkt brogede Larver, selv om deres Hud var nok saa glat og fri for stikkende Haar eller Børster. En anden eksperimente- rede med nogle grønne Firben og med Frøer (n. Froske) og Edder- kopper og kom til samme Resultat. Første Gang Larver af en Stik- kelsbærsommerfugl blev rakt ind til Frøerne, »sprang de frem imod dem og slikkede dem ivrig; men næppe havde de gjort det, førend de syntes at opdage deres Fejltagelse og sad med gabende Mund, rullende med Tungen, indtil de var bievne de ækle Mundfulde kvit. Disse syntes ganske ubeskadigede og spadserede af Sted saa vims som nogen Sinde«. Senere har talrige andre Forsøg (særlig af Poulton) bekræftet Wallaces oprindelige Formodning, at vi i mange Sommerfuglelarvers grelle Farver har et slaaende Eksempel paa Advarselsfarvers Betyd- ning og netop derved kan forklare os disse Larvers store Hyppighed. En af de mest mærkværdige Sommerfuglelarvers Ydre og Ad- varselsstilling beskrives af Poulton saaledes: »Pilelarven eller Gaffel-