Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
---------Til Slutning blot endnu et Eksempel — men maaske et af
de vidunderligste af alle — paa, hvilke næsten raffinerede Forstillel-
sesmidler Naturen kan anvende, og et Eksempel, som tilmed ogsaa
er let at kontrolere, da det nemlig drejer sig om en anden dansk Som-
merfuglelarve (Stauropus fagi}, der er afbildet i Fig.33. Denne Larve
nøjes ikke med at efterligne eet Dyr, — nej, den kan, naar den tror
sig i Fare, samtidig forklæde sig som hele to Dyr og endda (for det
midterste, passive Kropafsnits Vedkommende) ligne en Plantedel i
Farve! Saa snart den bliver foruroliget, klapper den Legemets For-
og Bagende til Vejrs og forbliver i denne Stilling saa længe, den tror
sig truet. Dens lange Ben sitrer da uroligt frem og tilbage som paa
en Edderkop, der svæver i sit Spind, og Hovedet og Brystet lignei
i Form ogsaa dette giftige Dyr. De bageste Kropringe tager sig der-
imod ud som en af de stinkende Bladtæger, der heller ikke eftertrag-
tes synderligt af Insektædere, og Tægens Følere repræsenteres af det
sidste Par ganske omdannede Vortefødder, der langsomt svinges frem
og tilbage i Luften.
Forklædning (Mimicry).
Paa intet Omraade har Dyrenes Ydre spillet Naturforskeren saa
mange Puds som paa det, der bærer ovenstaaende Betegnelse, og
næppe paa noget andet Felt har den sidste Menneskealders biologi-
ske Forskninger afsløret mere mystiske Gaader.
Ved Mimicry — en Betegnelse, der nu, i Lighed med f. Eks. Or-
det »Køkkenmødding,« har Borgerret i alle Sprog —- forstaas den
besynderlige Kendsgerning, at der i Dyreriget findes Arter, som i
hele deres Ydre, undertiden indtil de mindste Enkeltheder, saa skuf-
fende kan ligne ganske andre, selv meget fjernt staaende Dyrearter,
at det kun ved nærmere, grundig Undersøgelse er muligt at paavise,
hvilken der er Originalen og hvilken Kopien. Det er. som om Na-
turen midt i den strenge Kamp for Tilværelsen pludselig i et over-
stadigt Lune fik det Indfald at iføre sig Karnevalskostume og drive
Gæk ikke blot med den alvorlige Videnskabsmand, men ogsaa med
sine egne Skabninger.
Et pudsigt Eksempel herpaa meddeler den tyske Zoolog Fritz
Müller i et Brev fra Brasilien, hvori han fortæller om Hunnen af en
Sommerfugl, der ligner en anden, langt mere almindelig Sommer-
fugleart; »men« tilføjer han, »det gør den ogsaa saa godt, at selv dens
egen Mage ofte bliver narret. Adskillige Gange har jeg set Hannen
4*