Naturens Vidundere

53 efterlignede altid beboede samme Distrikt, og at disse sidste næsten uden Undtagelse var meget hyppige og levede i store Flokke, medens de an- dre var temmelig sjældne. Afgørelsen af, hvem der var Originalen og hvem Kopien, var ved nærmere Undersøgelse ikke saa vanskelig, idet den mere almindelige Art (Originalen) havde lignende Ydre som de øvrige af samme Gruppe, medens derimod den mere sjældne (Ko- pien) slet ikke lignede de Arter, hvormed den efter sin Bygning i Vir- keligheden var beslægtet. Naturligvis spurgte Bates sig selv om, hvad Grunden nu kunde være til, at visse Sommerfugle saaledes bærer fremmede Slægters Dragt, og han fandt da følgende Svar: Da de efterlignede Former altid — trods deres iøjnefaldende Farver — er meget hyppige, maa de paa Grund af deres ubehagelige Lugt være lidet efterstræbte af Fuglene, medens derimod de langt mere sjældne Grupper, hvortil Efterlignerne hører, maa være stærkt udsatte for Forfølgelse. For dem maatte det altsaa blive en stor Fordel at antage de ildelugtende Sommerfugles Ydre og saaledes narre Fuglene, ligesom de ofte nar- rer Samleren. At der virkelig er Muligheder for en saadan ydre For- andring, sluttede Bates af, at han blandt Efterlignerne fandt megen Variering og større og mindre Fuldkommenhed, og det viste sig da altid, at den Varietet, der efterlignede bedst, ogsaa var den hyppig- ste, mindst forfulgte Form. »Idet de mindre fuldkomne Lighedsgra- der Slægtled efter Slægtled udryddes, og kun de andre lades tilbage til at forplante Arten«, opstaar efterhaanden den mest skuffende Forklædning. — Saaledes lyder i Korthed Bates’ Teori, — en Illu- stration til Darwins bekendte Lære om »Kvalitetsvalgets« Virkemaade, som var fremsat kun tre Aar forinden Bates i den saa Løsningen paa et af de mange Problemer, Amazonskovenes Dyreliv stillede ham. Siden Bates gjorde sin interessante Opdagelse af Mimicry hos Sommerfugle, er Eksemplernes Antal steget uhyre ved Wallace’s og mange andre Forskeres Iagttagelser i alle Verdensdele og fremfor alt i Tropernes Skovegne. Særlig er det indenfor Insekternes Klasse, at Naturen har benyttet dette Beskyttelsesmiddel, hvilket i og for sig er let forstaaeligt. Insekterne er jo de smaa og svage og er der- for »ligesom de fleste svage Skabninger indskrænkede til Bedrag og Forstillelse« (Darwin). Kun de Insekter, der har Giftvaaben, som Hvepse og Bier, behøver ikke at forklæde sig; men hos dem finder der heller ikke nogen Efterligning Sted, hvorimod de selv i høj Grad er Genstand for en saadan. Wallace gør opmærksom paa den Kendsgerning, at Hunnerne langt hyppigere end Hannerne benytter Forklædningen og Forstil-