Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
afstamningsmæssigt Synspunkt. De er Resultater af Nedarvningens
konservative Kraft. Ingen anden Forklaring løser Gaaden.
Men Udviklingens Omveje er hyppig langt større. Af Frøens Æg
fremkommer der jo ikke direkte en Frø uden Hale og med Lunger,
men en Haletudse, d. v. s. et Væsen med Svømmehale og aandende
ved Gæller som en Fisk, og disse Gæller sidder ligesom hos Fiskene
paa Gællebuer, hvorimellem Spalter fører fra Svælget ud til Om-
verdenen. Ja selv om Larverne, som hos visse tropiske Frøer og Tud-
ser, aldrig kommer i Vand, udvikles dei alligevel Svømmehale og
Gæller. Ogsaa Alpesalamanderens Larver, der gennemløber hele
deres Udvikling inde i Moderens Æggeleder, har paa et vist Tids-
punkt Gæller, der forsvinder inden Fødselen. — Alle disse Omveje
finder kun deres naturlige Forklaring ved, at Padderne nedstammer
fra jiskeagtige, gælleaandende Forfædre.
Selv hos Krybdyrenes, Fuglenes og Pattedyrenes Fostre optræder,
som vi saa, Gællebuer og Gællespalter; kun er Spalterne undertiden
ikke fuldstændig brudt igennem, men skyder sig som lommelignende
Udposninger ind mellem Gællebuerne. Disse bærer ganske vist ikke
Gæller, men endnu hos dem gaar Blodkarrene fra Hjertet ud gen-
nem Gællebuerne — ganske den samme Ordning som hos Fiskene,
hvor Blodet imidlertid føres derud til virkelig Nytte, nemlig for Aande-
drættets Skyld. Under de nævnte Dyreklassers videre Udvikling for-
svinder eller omdannes Gællebuer, Gællespalter og Blodkar, og disse
forbigaaende Udviklingstrin viser altsaa en Omvej, der kun lader sig
forklare ad historisk Vej, d. v. s. ved at antage, at de i Luften og
paa Landjorden levende, luftaandende Hvirveldyr nedstammer fra
gælleaandende, fiskeagtige Vandbeboere.
Nødvendige er saadanne Omveje i Udviklingen dog ikke; de kan
efterhaanden afkortes. Dette ser vi f. Eks. deraf, at Fuglefostrenes
Næb ikke viser Anlæg til Tænder — og dog ved vi gennem de Rester
af Tandfugle (Fig. 62), der er fundne i Kridttidens Jordlag, at de
nulevende Fugles Forfædre havde Tænder. I saadanne Tilfælde har
altsaa Tilpasningens fremadskridende Kraft vundet fuldstændig Sejr
over Nedarvningens Tendens til at gentage den historiske Udvik
lings Gang.
Heller ikke maa man tro, at alle »Omveje« har en saadan histo-
risk Betydning. Adskillige maa forklares som særlige Tilpasninger til
bestemte Livsforhold under det paagældende Udviklingstrin. Saaledes
er Sommerfuglens Puppetilstand ikke en historisk Rest eller en Om-
vej. Puppen hverken bevæger sig eller tager Føde til sig; men et ud-
voksent Dyr kan ikke tænkes eksistere i en saadan blivende Tilstand;