Naturens Vidundere

84 denne rnu liggøres jo kun for Sommerfuglens Vedkommende ved, at der i Larvelivet er opsparet et Forraad af Næring, og den er her en Tilpasningsform, hvorunder de dybere indgribende Forandringer kan foregaa, der betinger den store gennemgribende Forvandling fra Larve til Sommerfugl. I Tilfælde som dette maa Biologen naturligvis tage de særlige For- hold i Betragtning og vil da ikke lade sig vildlede. Hvor »Omvejene* ikke skyldes saadanne specielle Tilpasninger og endnu er bevarede af samme Grund som Restorganerne hos de fuldvoksne Dyr (og Plan- ter), dér kan de ogsaa være af uvurderlig Nytte som historiske Fin- gerpeg mod den virkelige Afstamningslinie. Og hvor de fuldkomne Former, som f. Eks. hos mange Snyltekrebs og andre snyltende Dyr.. er saa stærkt omdannede gennem Tilpasning til passivt Snylteliv, at alle Spor af Slægtskab er fuldstændig udviskede, der er ofte Foster- udviklingens Afspejling af tidligere Tilstande den eneste Ledesnor — Ariadnetraaden, der fører Forskeren tilbage til Stamformen. Dyrenes Forhistorie. »Havde Udviklingslæren ikke eksisteret, maatte Palæontologerne have opfundet den. Udviklingen er ikke længere en Spekulation, men en biologisk Kendsgerning«. Thomas Huxley. Blandt alle naturvidenskabelige Fænomener er der vel faa, der i saa høj Grad har været Genstand for Interesse som Jordlagenes Rester af uddøde Dyr. Med hvilken nysgerrig Iver vender og drejer Barnet ikke paa enhver »For stening«, det finder! Den staar for det i et sært., gaadefuldt Skær, — hverken rigtig Sten eller rigtigt Dyr og dog noget af begge Dele. Og som det gaar Barnet, gik det ogsaa Menneskeslægten i tidligere Aarhundreder. Forsteningerne, som Bjærg- værksmanden huggede frem for Dagens Lys, var vidunderlige Aaben- baringer af Skaberens Virksomhed, og hvert nyt Forsteningsfund var et nyt Vidnesbyrd om denne. Rigtignok var det højst naive Fore- stillinger, man nærede om disse Forsteningers Natur. Af nogle an- saas de for mislykkede Tilløb til at skabe noget mere fuldkomment, medens andre betragtede dem som Udslag af en formaalsløs »Leg«, hvormed Naturens Skaberkraft i et ledigt Øjeblik havde forlystet sig! Til Belysning af denne barnlige Opfattelse fortælles en træf-