Naturens Vidundere

85 fende Historie om en tysk Professor, hvis Elever fandt paa at mo- dellere en Del fantastiske Figurer i Ler og Gips, som de nedgravede et Sted, hvortil deres Professor plejede at gøre Ekskursioner for at samle Forsteninger eller — som det i Datidens Sprog hed — »Fi- gursten«. Resultatet af den grovkornede Spas blev virkelig, at Pro- fessoren lod sig tage saa grundig ved Næsen, at han endogsaa ud- arbejdede et stort, meget lærd Værk med mange Tavler og vidtløf- tige Beskrivelser af disse epokegørende Fund! Den første virkelige Forstaaelse af Forsteningernes sande Natur skylder vi den store, forunderlig alsidige Renæssanceaand Leonardo da Vinci og vor Landsmand Nicolaus Steno. Først gennem deres Skrifter trængte efterhaanden den Sandhed igennem, at Forstenin- gerne ingenlunde er mystiske Gaader, men simpelt hen Aftryk eller Rester af Dyr og Planter, der fordum viikelig har levet og ikke blot var kasserede Udkast. Et andet epokegørende Fremskridt i vor Viden om Jordens tid- ligere Historie indlededes i sidste Aarhundrede med Udgivelsen af den engelske Geolog Charles Lyells store Værk »Geologiens Princip- per«, der fuldstændig kuldkastede den ældre Opfattelse af Jordpe- rioderne og disses Liv. Hidtil havde den gængse Anskuelse været den, at hver Jordformation med de deri indesluttede Dyre- og Plante- rester var Resultatet af en særlig Skabelse. Efter hver Periode fulgte en Tilintetgørelse og en Nyskabelse af endnu mere fuldkomne Væ- sener, til sidst Mennesket. Mere tiltalende er den moderne Geologis Forstaaelse af vor Klo- des og dens Livs Historie gennem Tiderne. Ganske vist — den er mere jordbunden, mindre højtflyvende, men alligevel nok saa op- højet og vidtrækkende. Dens Grundtanke er denne: Det er ikke nødvendigt at bygge paa mere eller mindre digteriske Forestillin- ger om mægtige, uforklarlige Revolutioner eller Syndfloder, der skulde have udslettet alt bestaaende for at give Plads for en ny og mere fuldkommen Tingenes Tilstand. Denne har udviklet sig langsomt og gradvis af de allerede bestaaende Forhold og som naturlige Virk- ninger af de samme Kræfter, vi ser arbejde om os hver Dag og hver Time. Thi hvert Øjeblik arbejder der jo overalt paa Jordens Over- flade nedbrydende og opbyggende Kræfter. Vandet, Frosten, Vin- den, Vulkanerne, selv Planterne og Dyrene — alle giver de deres større eller mindre Skærv, bidrager deres til at omforme vor Klo- des Ydre. Vel synes disse Virkninger os ved første Øjekast ringe, maalte med et Menneskelivs Spand, men — og dette er den eneste Betingelse, den moderne Geologi stiller og er berettiget til at stille,