Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
 89 tilbage, fremfor alt Tænderne. Som det ses af Figuren er Halen stærkt svunden ind, sammenlignet med Øglefuglens, men dog endnu et godt Stykke længere end hos nogen Nutidsfugl. Det er ogsaa Marsh, hvem den moderne Palæontologi kan takke en anden stor Triumf, hvorved den er bleven sat i enkelt nulevende Slægts Vedkommende at opstille fuldkomment et Stamtræ, som nogen kan ønske Fra Tertiærtiden — det umiddelbart forud for Is- for en saa sig. perioden liggende Afsnit af Jordens Historie — ken- des nu over fyrretyve uddøde Heste-Arter, hvoraf de ældste Lags Former ikke var større end en Ræv og havde 4 veludviklede Tæer. Med andre Ord: Dyr saa forskellige fra de nulevende Heste, at Antagelsen af en Nedstamning vilde tage sig ud som et Paradoks, dersom ikke Yderledene forbandtes ved en Kæde af Mellemformer, hvis Tandforhold. Fodbygning og øv- rige Skeletdele klargør Nedstamningen. Paa Fig. 63 ses tydelig Trinfølgen i Fodskelettets Omdannelse fra en Sumpfod, lignende Tapirens, til den tænkeligst mod- satte Fodform: den mest fuldendte Løbefod, som eksi- sterer. Hjortetakkernes Udvikling gennem Tertiærtiden (Fig. 64) viser en anden, omtrent lige saa fuldstændig Kæde. Kun Hjorte med ugrenede Takker er endnu ikke fundne. Men de kommer nok! Læg forøvrig Mærke til, hvor smukt Kronhjortens Takker i de forskellige Aldre (Fig. 65) afspejler Slægtens Udvikling — et Udslag af den under Fosterudviklingen omtalte almindelige Lov. Elefanterne (Fig. 67) frembyder et udmærket Eks- empel paa, hvorledes heldige Fund med eet kan op- klare Udviklingen. Indtil for nylig stod de blandt Patte- dyrene som en isoleret Gruppe, der pludselig optraadte midt i Tertiærtiden, og hvis Forfædre var fuldstændig ukendte. Da var man saa heldig, i ældre tertiære Lag i Ægypten, at finde Rester af Elefanternes Forfædre, der gjorde det muligt at følge deres Udvikling tilbage gennem Former med kort Snabel og smaa Stødtænder til Former, der mindede om Tapiren og kun havde almindelig Tryne og Hugtænder, j At ogsaa den aandelige Udvikling hos Pattedyrene har taget et stærkt Opsving gennem Tertiærtidens langvarige Kampe for Til- Stand til for Fig. 63. For- og Bagfødder af Ter- tiær- og Nutidens Heste i kronolog- isk Følge. (Sml. Teksten).