Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
tilbage, fremfor alt Tænderne. Som det ses af Figuren er Halen stærkt
svunden ind, sammenlignet med Øglefuglens, men dog endnu et godt
Stykke længere end hos nogen Nutidsfugl.
Det er ogsaa Marsh, hvem den moderne Palæontologi kan takke
en anden stor Triumf, hvorved den er bleven sat i
enkelt nulevende Slægts Vedkommende at opstille
fuldkomment et Stamtræ, som nogen kan ønske
Fra Tertiærtiden — det umiddelbart forud for Is-
for
en
saa
sig.
perioden liggende Afsnit af Jordens Historie — ken-
des nu over fyrretyve uddøde Heste-Arter, hvoraf de
ældste Lags Former ikke var større end en Ræv og
havde 4 veludviklede Tæer. Med andre Ord: Dyr saa
forskellige fra de nulevende Heste, at Antagelsen
af en Nedstamning vilde tage sig ud som et Paradoks,
dersom ikke Yderledene forbandtes ved en Kæde af
Mellemformer, hvis Tandforhold. Fodbygning og øv-
rige Skeletdele klargør Nedstamningen. Paa Fig. 63
ses tydelig Trinfølgen i Fodskelettets Omdannelse fra
en Sumpfod, lignende Tapirens, til den tænkeligst mod-
satte Fodform: den mest fuldendte Løbefod, som eksi-
sterer.
Hjortetakkernes Udvikling gennem Tertiærtiden (Fig.
64) viser en anden, omtrent lige saa fuldstændig Kæde.
Kun Hjorte med ugrenede Takker er endnu ikke fundne.
Men de kommer nok! Læg forøvrig Mærke til, hvor
smukt Kronhjortens Takker i de forskellige Aldre
(Fig. 65) afspejler Slægtens Udvikling — et Udslag
af den under Fosterudviklingen omtalte almindelige
Lov.
Elefanterne (Fig. 67) frembyder et udmærket Eks-
empel paa, hvorledes heldige Fund med eet kan op-
klare Udviklingen. Indtil for nylig stod de blandt Patte-
dyrene som en isoleret Gruppe, der pludselig optraadte
midt i Tertiærtiden, og hvis Forfædre var fuldstændig
ukendte. Da var man saa heldig, i ældre tertiære Lag i Ægypten,
at finde Rester af Elefanternes Forfædre, der gjorde det muligt at
følge deres Udvikling tilbage gennem Former med kort Snabel og
smaa Stødtænder til Former, der mindede om Tapiren og kun havde
almindelig Tryne og Hugtænder, j
At ogsaa den aandelige Udvikling hos Pattedyrene har taget et
stærkt Opsving gennem Tertiærtidens langvarige Kampe for Til-
Stand til for
Fig. 63. For- og
Bagfødder af Ter-
tiær- og Nutidens
Heste i kronolog-
isk Følge. (Sml.
Teksten).