Naturens Vidundere

90 værelsen, fremgaar af Hjernekassernes stærkt tiltagende Størrelse, efterhaanden som vi nærmer os Nutiden. Alle de tidligst kendte ter- tiære Pattedyr har haft meget smaa Hjerner, der hos nogle endog- saa var forholdsvis mindre end hos Krybdyr. (Se Fig. 66). Gaar vi endelig fra Hvirveldyrene over til en ganske anden Af- deling af Dyreriget, Sneglene, hvem vil vel da have antaget den før- ste og den sidste af de i Fig. 68 afbildede Snegle- former for virkelig slægts- mæssig sammenhørende; hvis man ikke havde væ- ret saa heldig at finde alle de derimellem afbil- dede Skaller; og hvem kan vel, naar han lader Øjet glide hen over disse Rækker, opdage et ene- ste Sted, hvor der er Brud paa Kæden, og hvor der kan siges: Stop, her er et Spring. -------------------------------------------------Selv om Læse- ren maa føle sig slaaet af de her omtalte Eks- emplers Beviskraft, og skønt der endnu kunde anføres mange lignende »Stamtræer«ogOvergangs- former, vil man maaske spørge: Ja, men hvorfor finder vi ikke langt flere saadanne i Jordlagene? Jordskorpen er jo een stor Kirkegaard, hvori Resterne af alle Tiders Liv findes opbevarede. Hvorfor er der da saa mangs Omraader, hvor Springet dog virkelig eksisterer, og hvor vi kun kan indskyde tænkte Overgangsled? Jordlagene maatte jo lige- frem vrimle af Mellemformer. Lad os til Besvarelse heraf foreløbig blive ved Sammenligningen og betragte Jorden som en saadan uhyre Kirkegaard. Hvor fuldstæn- dige Vidnesbyrd om tidligere Slægtled afgiver egentlig vore Kirke- gaarde? Sikkert, Genealogen vilde være ilde faren, hvis det kun var paa Grundlag af dem, han skulde udfærdige sine Stamtræer. For