Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
værelsen, fremgaar af Hjernekassernes stærkt tiltagende Størrelse,
efterhaanden som vi nærmer os Nutiden. Alle de tidligst kendte ter-
tiære Pattedyr har haft meget smaa Hjerner, der hos nogle endog-
saa var forholdsvis mindre end hos Krybdyr. (Se Fig. 66).
Gaar vi endelig fra Hvirveldyrene over til en ganske anden Af-
deling af Dyreriget, Sneglene, hvem vil vel da have antaget den før-
ste og den sidste af de
i Fig. 68 afbildede Snegle-
former for virkelig slægts-
mæssig sammenhørende;
hvis man ikke havde væ-
ret saa heldig at finde
alle de derimellem afbil-
dede Skaller; og hvem
kan vel, naar han lader
Øjet glide hen over disse
Rækker, opdage et ene-
ste Sted, hvor der er
Brud paa Kæden, og hvor
der kan siges: Stop, her
er et Spring.
-------------------------------------------------Selv om Læse-
ren maa føle sig slaaet
af de her omtalte Eks-
emplers Beviskraft, og
skønt der endnu kunde
anføres mange lignende
»Stamtræer«ogOvergangs-
former, vil man maaske
spørge: Ja, men hvorfor
finder vi ikke langt flere
saadanne i Jordlagene? Jordskorpen er jo een stor Kirkegaard, hvori
Resterne af alle Tiders Liv findes opbevarede. Hvorfor er der da saa
mangs Omraader, hvor Springet dog virkelig eksisterer, og hvor vi
kun kan indskyde tænkte Overgangsled? Jordlagene maatte jo lige-
frem vrimle af Mellemformer.
Lad os til Besvarelse heraf foreløbig blive ved Sammenligningen
og betragte Jorden som en saadan uhyre Kirkegaard. Hvor fuldstæn-
dige Vidnesbyrd om tidligere Slægtled afgiver egentlig vore Kirke-
gaarde? Sikkert, Genealogen vilde være ilde faren, hvis det kun var
paa Grundlag af dem, han skulde udfærdige sine Stamtræer. For