Industriudstillingstidende 1852

19 leegsviseren hen paa venstre Side af Hovedviseren, ønsker man derimod at erholde „Marimum," feres Tillægsviseren hen paa hoire Side af Hovedviseren, beständigen saaledes, at Enden af Viserne noiagtigen coincidere eller samstemme. Det er saaledes at det udstillede Thermometer i Solvkassen er construereb Jürgenseus Metal-Thermometrevareog- saa ved den store Jndustriudstilling i London forrige Aar, hvor de ikke alene vandt megen Paaffjonnelse og Afsætning, men tillige blev til- kjendte Priis-Medaillen af Bedommelses-Comiteen. En ikke vsandsynlig Spsgelsehiftorie. (Sluttet.) Efterat have udviklet, hvorledes man, efter miue Attstuelser, burde betragte en Industri-Ud- stilling, og tillige gjort opmærksom paa, hvor vansteligt det var at stille den store Masse her- tillands paa det rigtige Standpunkt, fra hvilket deslige Udstillinger maatte sees, saasom vi mere havde et agerdyrkende end et industridrivendc Fædreland, hvis Sands etibtiu ikke var vakt for Sligt, — bemærkede en solid Kakkelovn ude fra Rotunden, at hvem der vilde tage Hensyn til „Massen" havde Rok at bestille, Mængden- Bi- fald var igrunden Haan, og den, der vilde be- hage Alle, stod i Fare for siet Ingen at behage. „Dertil flal jeg dog tillade mig at bemærke," sagde en afpoleret Cylinderovn, der unegtelig saae ud baade som blankt og sorn anlebet Sølv, „at paa i Massen kommer dog til Syvende og sidst det Hele an. Uden dens Bistand vare vi ikke her (ved disse Ord kastede deri et veltilfreds Blik i det nærved hængende hoie Speil), og da den jeg mener Massen — stal betale Gildet, saa indseer jeg ikke, hvi man ikke stulde bestræbe sig for at amusere den---------" „Amusere Massen?" spurgte Hr. Mad- se n s Froteerapparater og gjorde en let forstaaelig Bevægelse. „2a jeg mener," vedblev deil blanke Kakkel- ovn, „at man burde hiddrage den ved Noget, som var lidt over det Hverdagelige, — Noget, som den ikke gratis kan see lige saa godt, om end med lidt Ulejlighed, hist og her, end herinde samlet." Den forste Kakkelovn — efterat den halv hoit havde tilhvidsket sin Nabo, at deres fælles Støbemester engang havde fortalt til en Dame, at han havde hørt salig H. C. Drsted sige, at polerede Kakkelovne vare uhensigtsmæssige, da de afledede Barmen — paastod, at det Raad, som dens ærede Collega fra Hoisalen havde givet, var aldeles upraktist. „Det finder jeg dog ikke," tog en Nikkedukke fra Legetoisbordet tilorde. „Man kunde retvel arrangere et Slags Forestilling herinde." („Hor!" — „Hvorledes?" — „Tael!" fra forskjellige Sider.) „Ganske klart har jeg vel ikke tænkt mig, hvorledes Sagen bedst lod sig iværksætte; niett jeg har dog, troer jeg, en Idee, og kløgtigere Hoveder, end mit, maatte see til at realisere den.« „Frem med Ideen!" "En Billet siulde, ifølge min Idee, uden Hensyn til Prisell forresten, gjælde for tvende Besøg. Et for den rolige Iagttagelse af Meubler og Jernvarer, for at undersøge Forskjellen paa Støvler til 6, 9 og 12 Rbd. Parret, prøve Kul- tjære, Vognsmørelse, Byg, Salt og deslige; det andet derimod siulde være den berørte Fore- stilling." „Og hvori stulde vel den bestaae?" spnrgte en Rævesar fra Hjørring. "I hvad Hnset formaaer," svarede Tale- ret,. „Til et vist paa Billetten anført Klokke- siet, siulde et populairt Musikstykke spilles, snart paa et, snart paa et andet af de herværende Instrumenter. Saa siulde efter denne Ouver- ture de Mastiner, der her kunde bevæges sættes i Virksomhed. Jnstrumentmagerne stulde anmo- des om at lldstille Instrumenter paa hensatte Borde f. Er. Microskoper, hvori Enhver kunde see Virkningen. Dette og mere Andet vilde hidlokke Publicum, man vilde tale derom i Byen, Folk fil Lyst til at komme her, og-------"