Industriudstillingstidende 1852

40 som nu fik en Idee — „saa veed jeg nok, hvad ! jeg gjorde." „Det veed jeg med," paastod Datteren. „Hvad gjorde jeg da?" „Du lod det være nok med det store Suge- værk og Cabinetssproiterne og alle de Brand- spande og Sluffer, der allerede haves, og kjobte mig hellere Hornungs Cabinetsflygel, eller et andet godt Instrument." Papa lo. Men jeg, som var nysgjerrig efter at vide, hvad han egentlig vilde gjore som Brandmajor, udnævnte ham paa staaende' Fod af egen Magtfuldkommenhed til denne ansvars- fulde Post. „Var jeg Brandmajor, eller havde jeg ellers Noget at sige," — forklarede han nu — „da skulde enhver Bygherre, der opforer en ny Byg- ning, være pligtig til at anstaffe sig saadan en lille beqvem Sproite; især siulde dette gjælde udenfor Portene, hvor der anvendes Tusinder paa Bvgningernes Forsijonnelse. Et Par Hun- drede Daler til en Sprotte maatte ved en saadan Leilighed nok kunde overkommes; og fjernt fra alle Slukningsapparater, vilde en flig Tingest gjore uberegnelig Tjeneste. Men derpaa tænker Ingen. Dragør brænder, Constantinopel brænder, Husum brænder — det er altsammen, fordi man ikke betimelig har havt Karresproiter." Jeg fandt, at der var noget Sandt i Man- dens Tale og at hans Idee ikke var aldeles upractist. Uden halls Tilladelse har jeg hen- kastet den her. Hvis den paa en eller anden Maade blev optagen, kunde jeg selv fole mig fristet til at ansee Nr. 941 for det kostbareste Stykke i Jndustriudstillingen. Notitser. Jndustriudstillingen har fra den 16de til den 22de August været besøgt af 10,236 Personer. Siden dens Aabning den 5te August ialt af 20,495 Personer, foruden Abonnenter. — Da det har viist sig, at selv et Par Tusinde Mennesker med Lethed paa en Dag kunne bevæge sig i Udstillingsbygningen, uden at genere hinanden, og uden at hindre Sagernes Beskuelse, er Comiteen kommen overeens om at nedsætte Entreebetalingen om Onsdagen til 16 ß. i Lighed med den for andre Dage, idet det ved den forhoiede Betaling tilsigtede Diemed, at lette Oversigten for dem, der særlig maatte interessere sig for Sagen, saaledes ikke findes fornødent. — (De danskeByers Vaaben. Fortsat.) — Jylland. Aarhuus: i ældre Tider 3 A ar er paatvers, sildigere have de faaet et Huus over sig (altsaa et Slags Rebus: „Aarehuus"), endvidere blev Huset pyntet med en Hjelm og fik et Par Vildmænd ved Siderne. Saaledes er Seglet fra 1672, hvorhos under Aarehuset sees et Par Fist overkors. Horsens: har en Hest eller Hors bunden ved et Lindetræ. Grenaa: en lang Bro over et Band med en Stjerne og en Halvmaane over. Ebeltoft (Æbletoft): et Æbletræ med Frugt paa Grenene. Skanderborg: vides ikke. Randers: tre Taarne med blaae Spid- ser, og en Bro over en flydende Aa. Mariager: et omvendt Anker og 1648 (det store Segl har Aars- tallet 1700). Hobro: en Bro paa 6 Stolper, ved hver Side en Vildmand, Aarst. 1648. Viborg: har i ældre Tider havt i Stadsseglet tvende Dom- mere, en gammel og en ung, siddende paa Domstolen; den nyere Tid har gjort disse tvende Dommere til — Adam og Eva staaende ved et Træ imellem sig. Skive: en lang Bro, hvorunder sees en Drt (Larort); Aarstallet 1579. Nibe: 3 Sild. Aalborg: en Bygning med 3 Taarne foruden Spidse, paa det mel- lemste Taarn en Port, hvori staaer en Love i blaat Felt; nedenunder 3 Aal. H jo ring: St Catharinas Billed med en Krone paa Hovedet, en Stav eller et Sværd i den ene Haand og et Slags Hjul i den anden, et lignende Hjul sees paa hendes Kjortels Nederdeel; Kjortlen er rød og guul, hun staaer paa et sort og gult Gulv, ved hendes jodder ligger en Mand med Krone paa Hovedet og støttende sig paa sin Albue. Skagen: en Figur, som Nogle forklare ved en Aale- eller Fifle-L yster, Andre ved en Fyr- Pande (Allusion til Fyrtaarnet); men som rimeligviis er en Rist, da St. Laurentius var Stedets og Kir- kens Skytspatron. Seglet har Jndflriften: Voris Hob tihll Gudt allen og 1630. (Fortsættes.) Kjøbenhavn. — S. Triers Tryk og Forlag. Trykt i Jndustriudstillings-Bygningen i den af Maskinbygger Ed. Nissen udstillede Hurttgpreoie.