Industriudstillingstidende 1852

43 for Dieblikket ligge os nærmere, nemlig: Red- skab og Verktøi, tillade vi oS at gjengive Benj. GeorgSporonS smukke Betragtninger over disse Ords nærbesiægtede Begreber. Redskab er det, ved hvilket og for- medelst hvilket en Ting gjores; Verktøi det, hvormed det gjereS. Hiint betjener man sig af i at gjore en vis Ting; dette, til at gjore en viS Ting. Alt det, den Arbejdende bruger i sin Haandtering, det er hanS Redskab. Endog hans Stol, han sidder paa, naar derved til hans Arbeide giveS ham en Beqvemmelighed, kan kaldes hans Redskab. Men en Stol, hvor nyttig den errd til Arbeidets Befordring maatte være, kunde dog ikke kaldes hans Verktøi. En Hammer er i SmederrS Haand og Høvlen i Snedkerens et Verktøi. Men Am- bolten hos Smeden og Høvlebænk« ho6 Sned- keren er et Redskab; thi der virkes Intet med dem, men ved dem og formedelst dem. Saa- ledes kan Pennen og Griffelet maastee kaldes et Verktsi i deres Haand, som bruge det; men Papiret eller Tavlen med hvad andet, som kunde bruges derved, ere slet hen Redskaber. Forsijelleu synes da egentlig at være denne, at Verktøiet nytter, fordi det foreS, styres, bruges; Redskabet derimod idet det bruges. Alt Verktøi kan da og kaldes Redskab; thi det, som nytter, fordi det bruges, nytter og idet det bruges. Men ikke tvertimod. En Kikkert er den Stjernekyndiges Red- skab, men den kan ikke kaldes hanS Verktøi; thi Kikkerten gjør selv det, den gjør, nemlig leder Straalerne igjennem; og han gjør egentlig Intet med Kikkerten, men ved og formedelst Kikkerten. Ligeledes har det sig med Veir-Jagttageren og hans Veirglas. Formedelst Veirglasset gjor han sine Iagttagelser og Slutninger, men ikke egent- lig med Veirglasset: det er da hans Redskab. Vel sandt: man siger, at see med en Kikkert, og maastee man ogsaa ikke vilde tage i Betænkning at sige: at gjore Iagttagelser med et Barometer; men det er nok ikke den forste og egentlige Be- mærkelse af Ordet „med"; endsijondt det derfor ikke negtes, at Talemaaderne ere gode nok. I det Figurlige giver en altfor stor Mis- agt paa denne Forstjel en betydelig Feil i Ud- trykket. Moses bor ikke kaldes Guds Verktøi ved Lovgivelsen paa Sinai, men Guds Red- skab. Paa samme Maade kan Luther kaldes Forsynets Redskab til sand Oplysnings Be- fordring; men ikke Verktøi. Det, som da udgjor Forskjellen imellem Red- skab og Verktoi, er det, at en Ting enten virker selv det den gjor, eller og ikke virker nden at drives eller fsres, tvungen af noget Andet. Et selvvirkende Væsen, hvoraf et andet Væsen betjener sig, kan da ikke kaldes Verktøi, men maa, just fordi det utvunget virker selv, kaldes et Redskab. Det kunde derfor maastee give en Blanding i Udtrykket til at forstærke en Mening, naar man om et taabeligt Menneske sagde, at han havde været et andet ondt Menneskes Verktsi, for ikke engang at gjore ham den Mre, at have tænkt eller virket selv. Historien giver og Erempler nok paa saadanne blot Ver klo i er for Andres Ondsiab. „Solgt." Naar vi see dette lille Ord hist og her — endog temmelig hyppigt — anført paa udstillede Gjenstande af den mest forfljellige Natur, da glæde vi os meget derover. Ikke formedelst den Vinding, som vedkommende Udstiller kan have ved Salget, thi Jndustriudstillingells Bestemmelse er jo ingenlunde den, atvære en „midt i Byen" beliggendeCentral-Boutikmed „lige Indgange til Gunst for saadanne Producenter, der ikke selv boepaa et „nærsomt Strøg"; — men fordi det vidner om Interesse og Deeltagelse, fordi det — saa at sige — bekræfter den gamle Sæt- ning: et godt Ord finder et godt Sted. — Det er en Opmuntring for Udstilleren, en Spore for Andre til fremtidigen ikke at holde sig tilbage med bett fatale Undskyldning: hvad kan det hjælpe? Det vedkommer os ikke, her at undersøge