Industriudstillingstidende 1852

59 ogsaa Abbediet St. Denys faae Vinduer med indbrændt GlaS, Alt imod lovlige Renter. Samme Aar, da Philip August var Konge i Frankerige, fik man i England GlaSvinduer, naturligviiS først t de Fornemmes Huse. — Sil- digere har jeg faaet Vinduer gjort til en passende Gjenstand for Skat — man kalder det en Mørkets Gjerning, t den barnagtige Mening, at jeg ikke kan taale Lyset. A. 1291 da Acre erobredeS, da Korstogene endteS, havde jeg en ret artig Transaction i den gode Stad Veiledig. En af mine Kunder havde sat sig i Hovedet at ville have et Glasværk udenfor den svømmende Stad. Jeg hjalp ham. Jeg lod blot en rod Hane gale paa en GlaS- hyttes Tag i Byen, de vise Fædre befalede da alle saadanne farlige EsserS Flytning, og nu blev Murano en berømt Fabrik. Men daman ikke vilde give mig, hvad der tilkom mig, lod jeg den sildigere geraade i Forfald. A. 1458 fiskede jeg efter SEenaS Syl- vius' Sjæl. Han blev mere forbauset over WienS Pragt, fordi de fleste Huse havde Glas- vinduer, end en vis Mand, som jeg ikke har Lyst at nævne, da jeg viste ham Jerusalems Pragt og bød ham falde ned for at tilbede mig. A. 1557 da der var Krig imellem Frank- rige og Spanien, og da Sebastian var Konge i Portugal, anlagde nogle saakaldte siikkelige Folk de Glashytter, der endnu findes i Londons City. Det var ikke efter min Kogebog; jeg havde ind- rulleret nogle bøhmiske GlaSmagere. Disse kaldtes til England og anlagde Rewcastler Hytterne. A. 1673. Hertug Bukingh am lod sig sende en Portechaise fra Paris til London. I Paris har jeg altid gjort gode Affairer. En as mine Velyndere magede det saa, at der var Vin- duer i Portechaisen. Ru blev der gjort Tafel- glas til Speile og Karether, og 10 Aar derefter, nemlig A. 1683 havde man ved allehaande Kneb og Rænker, selvfølgelig ved min Bistand, afluret Venetianerne Kunsten at gjøre det finere GlaS. A. 1676 havde en forløbet Italiener halvt om halvt forsirevet sig til mig. Vi stode endnu i Handel, da han ved Hjcrlp af en GlaSmager fra Brabant og en tydst Apotheker, paa hvilke jeg havde Fordringer, vilde anlægge et Glasværk i Sverrig, hvor der siden 1641 var gjort grønt GlaS. De Hemmeligheder, jeg endnu ikke havde lært ham, vilde han afhcendige i Hannover; men det lykkedes ham ikke, og jeg havde den Trøst, midt i min Mrgrelse over at gaae Glip af ham, at see ham dse i Fængsel i CaSsel som en Be- drager. Af det i Sverrig anlagte Værk er siden opstaaet de Kongsholmske GlaShytter — jeg for- moder, de blive aldrig ret til Noget. ,,Meu — sagde min Gjæst, den unge Haand- vcerker — af denne 'Optegnelse synes at frem- gaae, at Fanden har en ikke liden Indflydelse paa det hele GlaSvæsen." „Ja," indrømmede jeg, „det er tydeligt nok. Og nu bliver det da ogsaa begribeligt, at Fan- den staaer bag ved dem, der speile sig til usæd- vanlige Tider, ligesom der neppe slaaeS en Rude itu, uden at Fanden paakaldes — det er saa klart som CrownglaS, at Fanden er Glasmager af Profession." „Hvad staaer der saa Videre paa Papiret?" „Det er strevet, som det lader til, med en anden Haand; der staaer ellers: „Har Du lært en Profession eller en Kunst, da dyrk den med Flid, med Alvor, med Kjær- lighed! Betragt den kun med Stolthed, som den bedste af alle! Dyrk den, gjor Dig fuldkommen i den! Men spild ikke Din Tid, Din ArbeidSlyst og Din Nattero ved at gruble over Opfindelser iblinde. Kun den i Videriskaben Indviede, eller et lykkeligt Tilfælde, hvorover Du dog ikke er Herre og som ikke just konnner, naar Du kalder, kan nu og da, naar Tiden er moden og har Brug derfor, fremdrage en ny Opfindelse. Ar bortkaste det mindre Visse for det større Uvisse, er en Taabelighed og leder til et endeløst Maal." „Det stal nok være Moralen?" sagde den unge Mand lidt stodt. „Formodentlig," svarede jeg. „Men bi lidt, nu troer jeg at kunne finde Rede i Opskriften til det stærke Glas: Lacrimae vitreae, vitrum stillaticium bragteö