Industriudstillingstidende 1852

67 lige Forklaring", men det vil jeg af forskjellige Grunde ikke; jeg vil opløse det Mystifie, og Enhver vil da see, at det paa den ene Side ikke er Phantast, Poesi og Hjernespind (hvoraf En- hver, men især en Skribent ved Nattetider kan have et ustyldigt Anfald), men paa den anden Side dog heller ikke just Fanden saaledes som man seer ham i „Faust" eller paa de sædvanlige Afbildninger — egentlig var det heller ikle den store Fanden, men en gansie lillebitte Djævel. Men — til Forklaringen! Den 31 te Marts 1596 fodtes i la Haye i Tomaine en lille Fyr: Rens Descartes. Man maa nu sige om Jesuiterne, hvad man vil, saa kan man ikke negte, at de have været dygtige Skolemestere og at der ere gaaede lige saa ud- mærkede Disciple ud fra deres Opdragelses- anstalter, som fra Academiet i Coro. Rens blev sat i en saadan Jesuitstole i La Fleche, hvor han studerede Philologi, Mathematik og Astro- nomi. Da han havde Lyst til Krigstjenesten, traadte han ind i Hæren som Frivillig, var med ved Rochelles Beleiring og fegtede da under Prinds Morits i Holland. Her fandt han en Dag i Staden Breda en mathemakist Opgave opsiaaet paa Gadehjørnet — det var nu den Tids Skik, i vore Dage opsiaaer man saaledes fun Comedieplacater, Bekjendtgjorelser fra Poli- tiet o. dsl. — Da han var ukyndig i det hol- landste Sprog, hvilket nok overhoved er vanskeligt for de fleste Folk og dobbelt for en Franskmand, bad han en Mand, der stod ved Siden af ham, om at forklare ham, hvad der stod. Denne Malrd var Problemets Fremsætter, Professor Be er- mann; han smilte over den unge Officier og blev meget overrasiet, da denne den næste Morgen havde loft Opgaven. Fra Holland gik Rens Descartes til Tydskland og traadte i baierff Tje- neste under General Tilly. Men nu blev ha« kjed af Soldaterstandett og tog 1621 sin Afsked. Efter forskjellige Reiser vendte han tilbage til Holland, udarbeidede der en Mæilgde Skrifter, havde mange Disciple, men blev snart ittdviklet i endeel lærde Stridigheder, især med de Herrer Theologer, der dengang vare glubskere enb nu, naar man ikke er altfor noergaaende. Skjondt Descartes elsiede Uafhæilgigheden, lod han sig dog i sin hoie Alder (1649) overtale til at tage til Stokholm, hvor Dronning Christine ønsiede hans lærde Omgatlg og Underviisning. Faa Maaneder efter sin Ankomst, døde han der den Ilte Febr. 1650. I Aaret 1666 blev hans Legeme bragt til Paris og bisat i Kirken den hellige Genevieve du Mont. Han var ikke gift, dog havde han en „naturlig" Datter, der til hans store Sorg døde som Barn. Af hans Skrifter nævnes blot hans Geometri, hans Diop- trik og hans Philosophi. Bekjendt er hans Sæt- ning: „Jeg tænker, altsaa er jeg" (cogito, ergo sum) — Men er De da reent ravruskende gal? Hvad har dog alt Dette, der maaskee i og for sig kan være rigtigt og godt nok, med Fanden eller deres lillebitte Djævel at bestille? Taalmodighed, hoistærede Læser! Nu er jeg, hvor jeg vil være. Denne Rens Descartes eller, som han sædvanlig kaldes fordi studerede Folk i forrige Tider vare et Slags Gjendobere: Renatus Car- tesius, har opfundet nogle smaa Glasmcend, der efter ham kaldes cartesianske Djævle. De ere hule og have en liden Aabning i Halen. Ved første Oiekast see de ud blot som et Spille- værk, el Stykke fljørt Legetoi; men ved nølere Betragtning vil man finde, at de tjene til at vise et ret interessant physifk Erperiment, hvorved Luftens Saunnentrykning godtgjores, idet disse Djævle, der fyldes halvt med Vand, synke i et Glas Vand, naar man trykker paa den over Glasset strammede Blære; dette Tryk forplanter sig igjennem hele Vandmassen til de« i den over- blevlie Huulhed af Figurene indesluttede Luft; Luften bliver da sammentrykket i et mindre Rum, og der trænger Vand ind i Huulheden, hvorved de blive tungere og synke. Naar Trykket ophorer, stige de igjen. Err saadan Djævel fik jeg Øte paa i Ro- tunden til Udstillingsbygningen Dagen før den her omhandlede Nat. Da man havde flere Eremplarer end eet, erholdt jeg letteligen mit