Motorcyklen og dens Behandling

85 bogstavelig talt, kun halvautomatisk. Motorcyklisten maa stadig have sin Opmærksomhed rettet paa Draabeviseren, ikke blot for at se, om Draaberne kommer med det rette Mellemrum, men ogsaa for at iagttage det øjeblik, da Draaberne overhovedet hører op med at komme. Saa maa han paany trække Pumpestemplet opad, og han er saaledes ved dette System ikke bleven fritaget for det rent materielle Arbejde ved Smøringen. For at gøre Smø- ringen fuldstændig automatisk, maa man tage sin Til- flugt til et eller andet fysisk eller mekanisk Hjælpe- middel. Det første Skridt i denne Retning blev gjort af den bekendte engelske Motorkonstruktør J. A. Prestwich („J. A. P.“-Motorerne), som for tre-fire Aar siden fandt paa at sætte Oliebeholderen under Tryk ved Hjælp af en Haandluftpumpe; Lufttrykket i Beholderen pressede da Olien gennem en Ledning til en Draabeviser, hvorfra Tilførselen til Motoren reguleredes ved en Naalventil. Senere forbedrede J. A. Prestwich yderligere sit System ved i Stedet for Haandluftpumpe at benytte sig af den Sugning, som opstaar i Krumtapshuset under Stemplets Bevægelse i 2den og 4de Takt, altsaa under Kompres- sion og Udblæsning. En Bagslagsventil forhindrer Sug- ningen i at blive ophævet ved Stemplets Bevægelse i 1ste og 3die Takt under Indsugning og Eksplosion. Sugekraften virker direkte til at suge Olie fra Beholderen til Krumtapshuset. De egentlige mekaniske Smøreapparater er endnu kun faa i Antal; men de fremkomne Konstruktioner synes at slaa godt an, og der kan næppe være Tvivl om, at de vil indgaa som et karakteristisk Træk i Fremtidens Motorcyklekonstruktion. Vanskeligheden, som skal over- vindes, bestaar i at give Apparaterne saa smaa Dimen- sioner, at de kan give saa lidt Olie, som der kræves til den regelmæssige Smøring. Der anvendes baade Tand- hjulspumper og Stempelpumper. I de første er der to